Den manglende unbundling (adskillelse, red.) af net-selskaberne er nu for alvor kommet til debat.

EC Power har gennem mere end to årtier levet under en ulige kamp med danske energikoncerner, som ikke har holdt sig for gode til at udnytte deres magt og deres adgang til at skrive reglerne for net-tilslutning og net-tarifer.

I dag hedder energikoncernernes forening Dansk Energi, og det er formelt her opgaven ligger med at skrive de regler, som netselskaberne følger*.

Foreningens formål er at samle danske energiselskaber, der producerer, distribuerer og/eller handler med energi. Foreningen arbejder for at varetage og fremme medlemmernes forretningsmæssige interesser.

Nye konkurrenter

Dansk Energis medlemmer er imidlertid ikke længere alene om at ville deltage på markedet for elproduktion og elsalg. De hastigt faldende teknologiomkostninger betyder, at stadig flere forbrugere er i stand til at reducere deres energiregninger ved at gøre brug af teknologier som f.eks. batteripakker til solpanelerne på taget eller mikro-kraftvarmeanlæg som dem EC Power markedsfører.

De nye, private spillere er direkte konkurrenter til Dansk Energis medlemmer, og derfor kan man ikke fortsat lade Dansk Energi skrive de regler, som egen-producenterne skal leve under. I stedet må Net-selskaberne lave deres egen forening, fuldstændig adskilt fra Dansk Energi og fra energikoncernerne. Det skal være denne nye forening, der skriver reglerne for net-tilslutning og tarifer til net-selskabernes distributionsnet.

Som sagt har EC Power i mere end to årtier kæmpet med Dansk Energi (og diverse forgængere), og de har absolut været villige til bruge deres magt til at forhindre udbredelsen af vores mikrokraftvarmeanlæg på det danske marked. Eller sagt på den positive måde, så har EC Power en eksportandel på over 98 procent.

Rådighedsbetaling

EC Powers mikrokraftvarmeanlæg er specielle i den forstand, at de er effekt-regulerede, og kun producerer til installationens egetforbrug. Dvs. der sendes aldrig strøm ud på nettet.

Her løb vi fra starten ind i et problem i form af en "rådighedsbetaling", der skulle betales af anlæggenes samlede produktion, og som kort fortalt svarede til de samlede omkostninger ved en tilsvarende leverance fra et centralt værk!

Det var jo en effektiv stopklods for den distribuerede produktion, som vi repræsenterede, og det betød, at vi i de følgende år måtte bruge en meget stor del af vore yderst begrænsede ressourcer på klagesager. Ganske spændende da det for os hver gang drejede sig om liv eller død.

Til gengæld var resultaterne éntydigt positive:

-                     I Elprisudvalget 21. april 1997 mod SFGHH – Vundet

-                     I Elprisudvalget 15. december 1997 mod NVE – Vundet

-                     I Energitilsynet 23. oktober 2000 mod ELfor - Vundet

Fælles for afgørelserne var, at der alene måtte opkræves beløb til dækning af faktiske omkostninger i forbindelse anlæggenes installation og drift. Meget fornuftigt, og vel at mærke noget helt andet end den ”dækning af tabte indtægter”, som rådighedsbetalingen repræsenterede.

Herefter blev der fred på området: I praksis opkrævede nogle net-selskaber nogle hundrede kr. om året, mens andre opkrævede ingenting.

Indlysende urimeligt

Imidlertid blev freden brudt i 2017, da en af vore kunder af sit net-selskab fik oplyst, at vedkommendes egenproduktion fremover ville blive pålagt en ”rådighedsbetaling” på 27 øre/kWh. Det pågældende anlæg havde siden starten i 2006 gennemsnitligt produceret ca. 90.000 kWh/år, så der ville altså være tale om en opkrævning i størrelsesordenen 25.000 kr/år – for et 13kW mikrokraftvarmeværk!

Det var jo indlysende urimeligt, og da betalingen viste sig at dække over fuld netbetaling (dog minus nettab..) var den i klar strid med de tidligere afgørelser.

Vi tog derfor kontakt til Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet), og antog at det måtte da være en formssag.

I stedet blev det en rejse ind i tågerne.

Ventetiderne på svar var uendelige, og når svarene endelig kom, var de meningsløse. F.eks. havde tilsynet ikke ressourcer til at se på de ovennævnte afgørelser i vores sager, men henviste i stedet til en afgørelse for Dalum Papir, som vedrørte et stort, ikke-forbrugsreguleret dampkraftværk med salg af prioriteret overskuds-produktion til nettet. Dvs. en sag, der absolut intet havde med vores anlæg at gøre.

Men da det endelige svar endeligt kom var det ikke mindre forbløffende: På grund af "engros-ordningen" er elkunderne ikke længere kunder hos netselskabet, og de kan derfor ikke klage over net-tarifferne!

Grotesk situation

Dermed står vi i den groteske situation, at:

Kunden (der betaler regningen) skal få elhandleren til at klage over netselskabet i en sag som elhandleren ingen interesse har i.

Og dog. Sagen vedrører en tarif-model, der er udarbejdet af Dansk Energi. Her er netselskabet medlem. Det er elhandleren som oftest også – og begge kan endda snildt indgå i samme koncern…

Hvorom alting er: Med denne ekstreme tolkning af engros-ordningen er kunderne pludselig frataget enhver form for monopol-beskyttelse på et område, hvor denne beskyttelse i høj grad er påkrævet! Og Dansk Energi har virkelig grebet chancen.

Vi nægter at tro, at dette har været den politiske hensigt (og undrer os over hvem der monstro rådgiver tilsynet i slige sager).

Magtbasen

Historien bevidner nødvendigheden af, at Dansk Energi skal fratages adgangen til at skrive regler for net-selskaberne.

Dansk Energi vil selvfølgeligt kæmpe med næb og klør for at beholde den adgang, for heri ligger jo en afgørende del af deres magtbase. Uden denne magt er spørgsmålet, hvor meget foreningen er værd for dens medlemmer.

Uden net-selskaberne vil en af Dansk Energis væsentligste opgaver blive at kommentere og udarbejde høringssvar på de regler, som net-selskabernes forening skriver. Så ville vi endelig have Dansk Energi placeret på rette sted – ved siden af os andre.

Afslutningsvis en betragtning fra det nye EU direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet.

"(29)Forbrugerne bør kunne forbruge, oplagre og/eller sælge egenproduceret elektricitet. Den teknologiske udvikling vil lette disse aktiviteter i fremtiden. Der er imidlertid retlige og handelsmæssige hindringer, herunder urimeligt høje gebyrer for internt forbrugt elektricitet, forpligtelser til at levere egenproduceret elektricitet til energisystemet, administrative byrder, der f.eks. kan bestå i, at egenproducenter, der sælger elektricitet til systemet, skal overholde kravene til leverandører osv. Alle disse hindringer, der afholder forbrugerne fra selv at producere elektricitet og fra at forbruge, oplagre eller sælge egenproduceret elektricitet, bør fjernes, men samtidig bør det sikres, at forbrugere, der selv producerer elektricitet, bidrager tilstrækkeligt til systemomkostningerne."

*(BEK nr. 1085 af 20. september 2010)

Læs svar fra Dansk Energi her.

Derfor bør danske energikoncerner splittes op 

Elkunderne skal tages alvorligt

DI lukker øjnene for de faktiske forhold 

DI: Det er noget sludder, Miller 

DI forsvarer, at monopoler udnytter gråzoner

Forbrugerne vinder i den danske energimodel