Endnu er de store katastrofer udeblevet. Men det er sket, og det kan ske igen. At store områder i perioder er blevet henlagt i mørke, efter at et elselskab ikke har kunnet levere den samfundsvigtige strøm i kontakterne.

I det videnskabelige tidsskrift Energy Policy stiller professor Erik Reimer Larsen, Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS, sammen med to kolleger spørgsmålet: "Can electricity companies be too big to fail?": Det gør de i en artikel med samme navn.

Og svaret er tilsyneladende ja. Eller rettere; hvis ikke man sørger for at holde et vågent øje med elsektoren, så risikerer man, at elselskaberne bliver så store og så vitale for samfundet, at man er nødt til at holde dem i live trods det, at de ikke drives rentabelt. Og det er en farlig udvikling, mener Erik Reimer Larsen med henvisning til blandt andet erfaringerne fra finanssektoren før, under og efter finanskrisen.

"Hvis det reelt ikke har konsekvenser, at man driver en urentabel virksomhed, så opstår der en tendens til, at man også tager flere chancer, og dermed risikerer man at forværre situationen," siger Erik Reimer Larsen.

Og ifølge Erik Reimer Larsen er det netop et problem, at de store elselskaber, som producerer strøm, ganske enkelt ikke tjener penge nok til at kunne forrente de gigantiske investeringer, som el-produktion ofte kræver.

I Storbritannien er det samlede overskud hos de seks største operatører på elmarkedet blevet halveret i perioden 2009-2016. Kun ét selskab har formået at øge indtjeningen i perioden.

En nærliggende risiko ved denne faldende profitabilitet er, at selskaberne begynder at spare på eller udskyde investeringer i nødvendig vedligeholdelse for at skære ned på omkostningerne. Dette øger risikoen for pludselige og ikke-planlagte strømsvigt på grund af tekniske problemer.

"Kombinationen af, at de er blevet store, at de ikke tjener penge, og at der tilsyneladende ikke er de store konsekvenser af at tage risikable chancer, er en farlig cocktail, som blev meget tydelig i forbindelse med finanskrisen, hvor flere regeringer måtte holde hånden under store banker, der ellers var i fare for at bukke under," siger Erik Reimer Larsen.

Han peger på flere muligheder for myndighederne for at skærpe tilsynet med elsektoren.

"For det første vil det være ønskeligt med mere international regulering for eksempel i EU, hvor man ser på sektoren på tværs af landegrænser. Derudover bør myndighederne holde øje med selskaberne. Deres profitabilitet og eventuelle fordele og ulemper ved sammenlægninger. Tilsynet skal være langsigtet, og måske man skal stille krav om tilpas likviditet eller egenkapital, og måske man skal stille krav om opdeling af selskaber i mindre enheder. Endelig skal man sørge for ikke at skabe nye store ”Too big to fail”-selskaber," siger Erik Reimer Larsen og peger blandt på det danske energiselskab Dong (nu Ørsted) og den position, som selskabet er ved at opnå inden for vindenergi.

Læs hele artiklen her.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF AARHUS UNIVERSITET: AARHUS BSS ****

Ørsteds eftertragtede elnet kan have fundet en ny ejer om kort tid

Ny regeringsstrategi skal dæmme op for cyberangreb mod dansk energiforsyning