Ørsted og rivaler falder efter svage tal fra britisk energiselskab

"Vi forventer, at ejere af britiske havmølleparker også kan blive ramt af det her," siger John Musk, der er analytiker ved RBC, til Bloomberg News.
Foto: Ørsted PR
Foto: Ørsted PR
AF RITZAU FINANS

De europæiske energiselskaber - herunder danske Ørsted - har en hård torsdag på børsen, efter at det britiske energiselskab Scottish and Southern Energy (SSE) har fortalt, at selskabets strømproduktion har været ramt af mildt vejr i foråret og starten af sommeren.

Det skriver Bloomberg News.

SSE's resultater var i første kvartal, der dækker april, maj og juni, præget af mindre strømproduktion fra selskabets vedvarende energikilder - herunder vind, fortalte selskabet i en handelsopdatering torsdag morgen.

"Vi forventer, at ejere af britiske havmølleparker også kan blive ramt af det her," siger John Musk, der er analytiker ved RBC, til Bloomberg News.

SSE-aktien falder 3 pct. torsdag, mens Ørsted-aktien ligger 1,9 pct. lavere i 404,80 kr. Samlet falder gruppen af energiselskaber i det europæiske Stoxx-600 indeks 0,8 pct.

Ørsted og Vestas presser danske industriperler på indtjeningen

Ørsteds værdi har overhalet Danske Banks 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også