Ørsteds værdi har overhalet Danske Banks

Energikæmpens markedsværdi overhaler både overhalet A.P. Møller-Mærsks og Danske Banks.
Foto: PR Ørsted
Foto: PR Ørsted
RITZAU FINANS

Energiselskabet Ørsted fortsætter sine gode takter på aktiemarkedet, og selskabet har nu både overhalet A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank i markedsværdi. Kun Novo Nordisk står over Ørsted.

Det skriver Berlingske Business.

Med topchef Henrik Poulsen i spidsen for Ørsted er selskabet gået fra at være lidt over 40 mia. kr. værd ved kapitaludvidelsen i 2014 til nu at have ramt hele 170 mia. kr. i markedsværdi, hvilket gør Ørsted til det næstmest værdifulde selskab i Danmark.

Dermed har Ørsted overgået Danske Bank i mandagens handel. Fredag skilte 300 mio. kr. de to selskaber, men mandag nåede energiselskabet op på 171,89 mia. kr. i markedsværdi, mens Danske Bank sluttede fladt på 170,9 mia. kr.

"Ørsted har vel gjort alt det, som investorerne godt kan lide," siger investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen til Berlingske Business og fortsætter:

"De har en rendyrket profil, og den er tilmed grøn. Det kan godt være, at nogle konkurrenter slår ind på Ørsteds bane i forhold til havvind, men det virker altid, som om Ørsted har været der først. De er både profitable, grønne og innovative."

NKT får milliardordre fra Ørsted Ørsteds markedsværdi overstiger for første gang Mærsks DF glæder sig over færre vindmøller på land fremover Ørsted-direktør: Energiaftalen sætter den rigtige retning for Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også