Analytiker: Pris i budsejr afspejler global konkurrencesituation

Dagens sejr i Taiwan er god for Ørsted, da de nu får en stor nok kapacitet til at opbygge en lokal forsyningskæde, men prisen er en anden side af historien, lyder det fra analytiker.
AF RITZAU FINANS

Ørsteds sejr med 920 megawatt havvindprojekter i Taiwan er en rigtig god nyhed for selskabet, som nu har fået opbygget en portefølje af projekter, som giver mulighed for at etablere en lokal forsyningskæde. Prisen afspejler på den anden side, at man selv på et nyt marked skal være ekstrem konkurrencedygtig for at levere et vinderbud.

Det siger senioranalytiker Morten Imsgaard fra Sydbank.

"Overordnet set er det rigtigt godt for Ørsted, at de vinder mere kapacitet i Taiwan, for nu har det en projektstørrelse, som gør, at det ligeså stille kan få opbygget en lokal forsyningskæde. Sigtbarheden og klarheden over, at der nu kan opføres store parker i Taiwan, og at Ørsted skal stå for de parker, er rigtigt positivt for dem," siger Morten Imsgaard til Ritzau Finans.

For at løbe med sejren måtte Ørsted levere et bud på 2548 nytaiwanske dollar, svarende til ca. 72,3 euro per megawatt-time. Til sammenligning havde Taiwan tilbudt en pris på ca. 170 euro per megawatt-time for de tildelinger, som Ørsted også fik en andel af på 900 megawatt i april, som skulle være med til at løbe vindindustrien i landet i gang.

"Prisen er anden side af historien. Den er jo væsentlig lavere end de takster, som staten har sat op i første del af auktionen. Det viser bare, hvor konkurrencepræget selv et nyt marked som Taiwan er. Man kan ikke få noget foræret længere i den globale havvindindustri, og hvis man vil vinde projekter, er man nødt til at være risikovillig og ekstrem konkurrencedygtig på prisen," siger Morten Imsgaard.

Ørsted avancerer på aktiekursen efter budsejr i Taiwan

Ørsted får sejr i ny tildelingsrunde for havvind i Taiwan

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"