Dom i stor skattesag får betydning for vandforbrugere

I dag falder der dom i sagen om de 36 mia. kr., som de danske vandselskaber mener de betaler for meget i skat.
Foto: RITZAU/MIRIAM DALSGAARD
Foto: RITZAU/MIRIAM DALSGAARD
AF DR NORDJYLLAND

Klokken 10 i dag bliver det afgjort, hvor meget du skal betale for det vand, du tapper fra hanen.

Her falder der dom i en principiel retssag om skat på vand.

Med Hjørring Vandselskab i spidsen har landets vandselskaber lagt sag an mod SKAT, fordi de mener, at de betaler cirka 36 milliarder for meget i skat.

"Det er fuldstændigt fiktivt tal, som skal regner sig frem til efter min mening," siger administrerende direktør for Hjørring Vandselskab, Tommy Mostrup, til DR Nordjylland.

Hos Hjørring Vandselskab er skatteregningen i dag på seks millioner kroner mere om året i forhold til det, de mener, at de burde betale. Vinder de sagen, betyder det derfor lavere vandpriser i fremtiden.

"Det er mange penge. Så det er vigtigt for os, og for vores forbrugere først og fremmest."

I 2010 blev alle vand- og spildevandsforsyninger lavet om til selskaber, hvilket betød, at de skulle til at betale skat.

Men den model, som SKAT har valgt at bruge til at bestemme, hvor meget de skal betale, er vandselskaberne dybt uenige i.

Direktør i vandselskabernes brancheorganisation, Danva, Carl-Emil Larsen siger:

"Hvis skats selvangivelse af selskaberne får lov at stå, så betyder det, at vi som danskere skal betale skat over vandprisen. Det svinger mellem 500 og 1.000 kroner om året pr. husholdning," fortæller han.

Sagen er Danmarks største skattesag nogensinde.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR NORDJYLLAND ****

Milliardbombe under danskernes vandafgift kommer for retten

Vandkunder undlader at betale regning uden konsekvenser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også