Nyt solcelleprojekt kan sprænge støtteordning

Sidste sommers sag om den løbsk solcellelovgivning fortsætter, efter at et nyt andelsejet projekt - Danske Solhaver - vil opstille 475 solcelleanlæg på i alt 190 MW over hele landet, skriver Berlingske.
Projektet er nemlig så stort, at det står til at modtage ikke mindre end 1,2 mia. kr. i statsstøtte, hvorved der kommer til at mangle finansiering til den politiske aftale på området. Forligspartierne på Christiansborg har således afsat finansiering til 800 MW-solceller i 2020, men med det nye projekt vil grænsen blive overskredet og ramme omkring 910 MW.
Solcelle-sælger: Vi trækker stikket
Danske Solhaver: I den grønne omstillings ånd
Salget af de første andele begynder torsdag, men det er endnu uvist, hvor høj statsstøtten bliver. Det er nemlig usikkert, om projektet kvalificerer sig til den overgangsordning for solcelleprojekter, der blev indført sidste år efter regeringens hasteindgreb på området i marts for at nedbringe omkostningerne, som skulle hjælpe projekter, hvor der var investeret i god tro inden ændringen.
Energistyrelsen har foreløbig afvist at vurdere, hvorvidt solcelleprojekter er omfattet af overgangsordningen, da man afventer en godkendelse af statsstøtte til solceller i EU.
Millioner til solcelle-forsker
Energi- og klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R), som overtog posten fra Martin Lidegaard, der fik en næse af Folketinget for solcellesagen, udtaler om projektet:
"Ud fra det materiale, jeg har set, er det vanskeligt at forholde sig til projektet. Jeg vil blot stilfærdigt minde om, at reglerne for støtte til solceller endnu ikke er trådt i kraft, og at vi fortsat afventer indholdet af EU's afgørelse om statsstøttespørgsmålet," lyder det fra ham til Berlingske.
Solcelleejere kan ånde lettede op
Midtjysk solkonge vil have mere vind
Lykketoft afviser Thornings solcelle-ønske
Regeringen vil forhindre indsigt i solcellekoks
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Relaterede artikler:
Solcelle-sælger: Vi trækker stikket
For abonnenter