Tesla Motors med første overskud

Amerikanske Tesla fik sit første overskud nogensinde i Q1 2013. 11 mio. dollar blev det til, og det tilskrives især voldsomme effektiviseringer og bedre lagerstyring.

Amerikanske Tesla Motors har præsteret sit første overskud. Nogensinde.

Det viser Q1 regnskabet for det ti år gamle selskab, der fremstiller elbiler. Overskuddet blev på 11 mio. dollar i Q1, hvor selskabet producerede 400 eller flere af sin Model S om ugen. Det blev til i alt over 5.000 styks i løbet af kvartalet.

Tesla Motors skriver selv i sit regnskab, at et øget fokus på at stabilisere kæden af underleverandører har været med til at sikre det historiske overskud. Der bruges nu 40 pct. færre mandetimer pr. produceret bil i marts 2013, end der gjorde i december 2012.

Renault-chef svækker Better Place-model 

Og det er ikke kun i produktionen, at Tesla har hentet massive besparelser.

Selskabet skriver i sin investormeddelelse til kvartalsregnskabet, at der er kommet bedre styr på lagerbeholdningen. Mens råvaremængderne blev reduceret med 26 pct. i Q1 steg produktionen med 80 pct.

Bedre lagerstyring gav mere end 30 mio. dollar i kontanter og reducerede logistikomkostninger i første kvartal.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Brian Karmark

Bladt afskediger topchef

For abonnenter