EnergiWatch

Runevad: Andet kvartal var exceptionelt godt

Andet kvartal er landet så godt for danske Vestas, at topchef Anders Runevad helst ikke vil skabe forventninger om noget ligende i de kommende. (Opdateret kl 11:13)

Foto: /Scanpix Ritzau/RUNE AARESTRUP PEDERSEN/

Vestas' resultater i andet kvartal overgik alle iagttageres forventninger med store stigninger i både aktiviteten og marginerne.

Vestas-direktør Anders Runevad kalder det et "virkelig, virkelig godt" kvartal, men påpeger også, at det høje indtjeningsniveau ikke skal ses som et pejlemærke for fremtidige kvartaler.

Vestas øgede omsætningen i andet kvartal med 46 pct. til 2557 mio. euro, og bruttomarginen steg til 24,3 pct. fra 18,0 pct. Til sammenligning havde analytikerne kun forudset en bruttomargin på 18,6 pct., og den mest optimistiske gættede på 19,4 pct. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

"Det her er ikke en ny "run rate" (standardniveau, red.) for marginerne på kvartalsbasis. Der er selvfølgelig tale om et særdeles gunstigt projektmiks i kvartalet, og der er en stor effekt af yderligere volumen og fejlfri eksekvering," siger Anders Runevad til Ritzau Finans efter regnskabet.

"Så det skal ikke ses som et nyt normalt niveau for bruttomarginen, men et rigtig, rigtig godt kvartal," understreger den svenske Vestas-chef.

Perfekt blanding

Vestas' finansdirektør, Marika Fredriksson, uddyber på en telekonference de faktorer, der hjalp Vestas' voldsomme vækst i kvartalet.

"Projektmikset handler om størrelse på projekterne, mølletype, til en hvis grad landene. Og i dette kvartal fejlfri eksekvering," siger Marika Frederiksson og fortsætter:

"Man kan også have en god effekt fra produktopgraderinger, der rammer i kvartalet, og hvis du er rigtig god på din logistik, så kan du drage fordele fra det, og jo højere volumen, jo højere effekt. I dette kvartal var det en perfekt blanding af alting."

Og det vil ikke vare ved, gentager finansdirektøren, så marginerne vil uden tvivl være lavere i andet halvår, selv om volumenerne bliver meget større. Vestas har ved halvåret kun omsat for 4 mia. euro ud af de ventede minimum 9,5 mia. euro på helårsbasis.

"Det har været et meget perfekt kvartal, og det forventer vi ikke gentaget i andet halvår, hvilket er afspejlet i forventningerne," siger Marika Frederiksson.

Efter en EBIT-margin på 15,6 pct. i andet kvartal - og 5,8 pct. i første kvartal - venter Vestas samlet "minimum" 12,5 pct. i margin for hele 2016.

 

Vestas byder op til børsfest sammen med elitekolleger

Vestas starter aktietilbagekøbsprogram på tre mia.

Bank: Vestas-aktie bør brage til vejrs efter superstærke tal

Vestas leverer nyt kanonregnskab

Mere fra EnergiWatch

Danfoss får omsider godkendt megaopkøb

Det er trukket i langdrag, og ledelsen har i halvandet år trippet for at komme i gang. Nu kan de folde det store potentiale ud, for Danfoss har endelig fået godkendt opkøbet af Eatons hydraulikforretning.

Subsea 7 øger fokus på havvind med nyt opkøb

Subsea 7 har overtaget aktiemajoriteten i selskabet Nautilus Floating Solutions og styrker yderligere sit sats på havvind. Det sker efter en nylig fusion mellem Subsea 7's forretning for vedvarende energi og OHT.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs