ATP opkøber endnu et dansk vindselskab

Pensionsselskabet fortsætter via sin vindvirksomhed ambitionen om at skabe en ny, stor totalleverandør til vindmølleindustrien. Flere opkøb kan være på vej.

Pensionsselskabet ATP har givet sin vindforretning All NRG en anseelig fødselsdagsgave. Virksomheden WTG Partners, der leverer vindmølleinspektioner, er således blevet opkøbt og bliver det fjerde selskab i All Nrg. Det sker et år efter, at selskabet blev skabt ved at ATP-fonden Via Venture Partners købte sig ind i servicevirksomheden Q-Star Energy og fusionerede det med VB Enterprise og Apro Wind.

ATP skaber servicegigant til olie og vind

Opkøbet sker som led i en ambition om at blive totalleverandør til vindmølleindustrien, fastslår All Nrg i meddelelsen om det seneste opkøb. I Apro Wind har konsortiet et selskab, der kan foretage vindmølleinstallationerne, VB Enterprise kan slutte møllerne til nettet, mens Q-Star har speciale i servicering af havvindmøller. Men med det seneste opkøb lægges der tillige et led af rådgivning og inspektion til kæden, lyder argumentet.

"Opkøbet af WTG Partners er for All NRG et skridt på vej mod at realisere vores strategi om at kunne hjælpe vindmølleproducenter og møllepark-ejere i alle faser lige fra projektering, installation og servicering af møllerne," siger All Nrg's bestyrelsesformand Peter Thorlund Haahr.

"Stadigt flere kunder efterspørger hele pakken, og opkøbet af WTG Partners er et vigtigt skridt for All NRG. For med WTG Partners får vi tilført en enorm stærk spiller inden for rådgivning og inspektion af vindmøller og vindmølleparker. Et ben vi manglede."

Flere opkøb forventes på vej

Samtidig understreger han, at kæden ikke dermed er sluttet, men at flere selskaber forventes at blive købt til. I forvejen er det gået ganske stærkt med opbygningen, der blev indledt med opkøbet af VB Enterprise i begyndelsen af 2014, hvorefter Apro Wind blev tilkøbt fire måneder senere.

Nordjysk vindfirma købt af ATP-fond

Indtil videre lægges der med det nye en håndfuld medarbejdere og en forretning, der i 2014 gav et plus på knap 2 mio. kr. før skat til All NRG's eksisterende forretning, der beskæftiger mellem 800-1.000 og har omsætning på små 700 mio. kr.

Det vil sige, at det er de respektive forretninger i All NRG Group, der leverer den omsætning. For de respektive selskaber, der er opkøbt, drives fortsat selvstændigt under det samlede konsortium. Det samme bliver tilfældet for WTG Partners, der dog forventer, at der nu kommer større boller på suppen.

"Ved at indtræde i All NRG Group opnår vi nogle synergieffekter med de andre firmaer i gruppen, og sammen kan vi byde ind som totalleverandør på store opgaver. Så vi forventer kraftig vækst”, siger adm. direktør i WTG Partners, Christian Holmgaard.

”Samtidig får vi som del af en større gruppe bedre adgang til ressourcer, og inden for den nærmeste fremtid søsætter vi med hjælp fra ALL NRG Group en række udviklingsprojekter i forhold til at udvide vores produktområde."

Parterne har ikke oplyst hvor meget, All NRG har betalt for at blive hovedaktionær i det Ebeltoft-baserede inspektionsfirma.

ATP skruer op for sin vindmølleservice

Svulmende vind-leverandør flytter arbejdspladser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også