Svulmende vind-leverandør flytter arbejdspladser

VB Enterprise, som er absolut markedsleder inden for tilslutning af havmølleparker, flytter 20 arbejdspladser fra Mors.

Efter 30 år på Mors i Limfjorden, flytter VB Enterprise, som er dominerende inden for tilslutning af havvindmølleparker, nu 20 arbejdspladser til Skive.

Stifter Villy Bruun siger til Skive Folkeblad, at den hidtil udelukkende Mors-baserede virksomhed, høster både logistiske og rekrutteringsmæssige fordele af flytningen.

"Vi har talt på plusser og minusser ved en flytning, men vi er tættere på større byer og lufthavne ved at flytte til Skive," siger Villy Bruun til Skive Folkeblad.

Direktøren forventer, at selskabets omkring 90 ansatte får op mod 40 nye kolleger i løbet af 2013. De rigtige folk bliver lettere at tiltrække, når de ikke skal møde op på Mors, siger Villy Bruun.

Nordjysk vindfirma købt af ATP-fond

Opkøb af kapitalfond

Efter en årrække med flot vækst og en udnævnelse til årets nordjyske Gazelle i Børsen i efteråret 2013, opkøbte ATP-fonden Via Venture Partners efter årsskiftet 49,9 pct. af VB Enterprise for et større tocifret millionbeløb.

Ambitionen hos Via Venture Partners er, at omsætningen og driftsindtjeningen skal fordobles til henholdsvis 200 mio. kr. og 40 mio. kr. i løbet af de næste tre-fire år.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Selskabet har formået at sætte sig ikke fuldstændig, mens i hvert fald meget tungt på markedet for installation af havmølleparker. I disse år tilsluttes flere end ni ud af ti vindparker således til nettet af montører fra VB Enterprise, og med udsigt til en fortsat omfattende offshore-udbygning i særligt Europa er der nok af opgaver at tage fat på.

Ifølge Børsen har VB Enterprise de seneste fire år præsteret en vækst på knap 450 pct., som i regnskabet for 2013 udmøntede sig i en omsætning på omkring 100 mio. kr., et bruttoresultat på 28 mio. kr. og et resultat før skat på små 18 mio. kr.

Analyse forudsiger eksplosiv vækst i offshore-vind

Se Vestas' færdige supermølle

Danske vindmøller slår verdensrekord

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også