Europas næststørste vindmarked er helt dødt

Spaniens abrupte afskaffelse af alt for lukrativ støtteordninger har haft sin effekt. Ikke en eneste vindmølle er hidtil sat op i 2015.
Foto: Gamesa
Foto: Gamesa

Referencen til Don Quixote er næsten for oplagt. Men også kun næsten. Men modsat Miguel de Cervantes uheldsvangre spanske ridder, der i 1615 opgav en kamp mod møller med ordene "Gud hjælpe os; denne verden er lutter rænkespil og ordninger med modsatrettede hensigter", så er missionen lykkes for den spanske regering her 400 år senere.

Således er der hidtil i 2015 installeret lige præcis nul vindmøller i Spanien, oplyser den spanske vindmølleorganisation AEE i en meddelelse baseret på en ny rapport. Hvilket om noget kan tilskrives de seneste års energireformer og tilbagetrækninger af støtteordninger, der om ikke havde modsatrettede hensigter så i hvert fald havde den politisk utilsigtede, at de ved udgangen af 2013 havde medført en spansk gældspukkel på 29 mia. euro.

Frygter virksomhedsflugt

AEE er dog fortvivlet over, hvor hård opbremsningen har været.

"De værste forudanelser er blevet til virkelighed: Spanien tiltrækker ingen investeringer i ny vindkraftskapacitet," indledes meddelelsen, der forudser digre konsekvenser for landet, der har fostret store vindmølleproducenter som Gamesa og Acciona.

"Hvis det hjemlige marked forbliver lammet, så vil den kraftfulde spanske vindkraftsindustri før eller siden forlade landet."

Acciona genovervejer amerikansk børsnotering

Trods ingen nytilføjelser i år og blot 27MW i hele 2014, så er Spanien med 22.986MW installeret fortsat Europas næststørste vindmarked efter Tyskland. Endda med en komfortabel margin på godt 10GW ned til Storbritannien på tredjepladsen.

Spaniens grønne udbygning helt i stå

I den rapport om det spanske energimarked, som det internationale energiagentur (IEA) med paradoksal timing præsenterede i sidste uge, fremhæves Spaniens udbygning af især vindkraft da også.

"Spaniens afhængighed af energiimport er reduceret fra omkring 80 pct. af dets energiforbrug tilbage i 2009 til omkring 70 pct. i 2014. Denne succes kan delvist tilskrives den hurtige forøgelse af den grønne energiforsyning," noteres det i et sammendrag.

IEA roser reformen

Imidlertid er IEA's rapport en analyse, der strækker sig over de seneste fem år og dermed over dårlige såvel som gode tider. Eller i hvert fald tider, hvor det endnu ikke stod klart, hvor uholdbar situationen omkring støtteordningen egentlig var, især når den blev koblet med en finansiel krise; fra 2005-13 voksede udgifterne i elsystemet med 221 pct. trods en blot en fordobling i indtægterne. Et skævhed der altså peakede i 2013, hvor gælden i det spanske elsystem svarede til tre pct. af landets BNP.

IEA roser derfor, at reformerne har genskabt en sammenhæng mellem indtægter og udgifter i sektoren og fastslår, at det er nødvendigt at de spanske politikere fastholder den stramme kurs.

"Reformen af elektricitetsmarkedet har været komplekse men nødvendige. Elsystemets fremtidige finansielle bæredygtighed afhænger både af makroøkonomiske udviklinger og af en fortsat opbakning til reformen af landets politikere," konstaterer IEA.

Det synes meget vel at kunne blive tilfældet. Til september er der parlamentsvalg i Spanien, og selv om den siddende premierminister Mariano Rajoy og hans Partido Popular står til at miste en tredjedel af sin opbakning, vil et eventuelt regeringsskifte næppe ændre grundlæggende på støtteordningerne. Selv det nye, aktivistiske parti i Spanien, Polemos, har trukket i land omkring sit ellers omfattende, grønne energiudspil og kræver f.eks. ikke længere elsystemet nationaliseret.

Aldrende vindmøller

Imidlertid får decimeringen af støtteordningen fortsat reformens modstandere til at tale om en verden af lutter rænkespil. Ikke mindst efter regeringen sidste år fik gennemført med tilbagevirkende kraft, at vindmøllerparker fra før 2007 - svarende til en tredjedel af den samlede kapacitet - alligevel ikke er garanteret det afkast, de ellers havde fået 20 års lovning på. Ikke just noget, der beroligede potentielle investorer.

Spansk sabling af vindstøtte gennemført

Kritikerne blev heller ikke formildnet, da da det i april kom frem, at nedskæringerne var baseret på et sparsomt datamateriale, al den stund at to af de af regeringen bestilte rapporter slet ikke lå klar, da beslutningen blev gennemført. Aktuelt føres der 17 retssager mod de spanske myndigheder ved Verdensbankens voldgift for tvister mellem investorer og stater (ISCID). 16 af dem er foranlediget af energireformerne.

Danske selskaber sagsøger spansk stat for solcellekaos

For den spanske vindorganisation er det store problem naturligvis ingenlunde, at dets medlemmer ikke længere får samme høje afkast. Det er derimod, at Spanien med den igangværende udvikling ikke kommer til at leve op til sine forpligtelser over for EU om at 40 pct. af landets elektricitet skal komme fra vind og anden grøn energi.

Sidste år dækkede vindkraft 20,1 pct. af det samlede elforbrug, og ifølge AEE vil det kræve yderligere 5GW og investeringer for 7 mia. euro at leve op til målene. Hvilket så oven i købet ikke tager det stigende problem med aldrende vindparker i betragtning.

"Hvis ingen handling foretages for at opmuntre fornyelsen af de 20.266 vindmøller, der er installeret i Spanien, så vil 50 pct. af dem være mere end 15 år gamle i 2020 og 20 pct. vil være mere end 20 år, hvilket vil betyde et fald i de genererede megawatts, hvilket igen vil skubbe landet endnu længere væk fra de europæiske mål," konkluderes det i meddelelsen.

I en ny femårig energiplan fastholder den spanske regering dog, at det flere måder ikke er en kamp mod vindmøller at nå EU-målet i 2020. Ifølge AEE vil det kræve en udbygning af vindkapaciteten på mellem 4.553MW og 6.473MW de kommende år, og de påkrævede investeringer på 7 mia. euro har organisationen svært ved at se udmønte sig i det nuværende klima.

Men først på året lod regeringen sive, at den har planlagt at føje 8.537MW til inden 2020 - om end ikke udelukkende i vindkraft. Foreløbigt er der dog kun annonceret et udbud på 500MW vind efter sommerferien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også