
De færreste regner vist med, at det er muligt, men hvis Spanien skal nå sit grønne 2020-mål, som man har forpligtet sig til i regi af EU, skal landet opføre mellem 4,55 og 5,67 gigawatt vindkraft inden 2020, lyder det fra brancheorganisationen AAE ifølge Recharge.
Det vil svare til omkring 900 megawatt årligt, men det ser stort set umuligt ud, eftersom regeringen i Madrid har gennemført en række indgreb i landets energipolitik med tilbagevirkende kraft.
I første halvdel af 2014 blev der installeret bare én mini-vindmølle (80 kilowatt) i Spanien, der på et tidspunkt var blandt de største markeder i Europa og var skyld i, at mølleproducenten Gamesa med afsæt i hjemmemarkedet kunne vokse sig stor.
De politiske indgreb har betydet, at både spanske og udenlandske selskaber har nedskrevet deres grønne aktiver i landet, og også flere danske selskaber har brændt nallerne, efter de spanske ledere fik travlt med at lappe landets budgetunderskud.
Stor nedskrivning giver blødende bundlinje hos Greentech