Medie: Skat hiver Vestas til torskegilde

Vestas er en af mange virksomheder, der de senere år har fået Skat på nakken i én af de såkaldte transfer pricing-sager.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Sammen med en række firmaer er Vestas blevet kaldt til torskegilde hos Skat på grund af såkaldt transfer pricing-sager, hvor Skat mener, at selskaberne er skattepligtige i Danmark og ikke i lande med markant lavere skat.

Ifølge Skat har koncernerne opgivet værdierne i deres egne interne handler - også kaldet transferpriserne - forkert, hvorved ellers skattepligtige overskud er flyttet ud af Danmark.

DR Nyheder kunne onsdag fortælle, at Skat i 2013 nåede et rekordhøjt antal transfer pricing-sager - hele 77. Mere end dobbelt så mange som i 2009.

Pressechef Peter Gisselmann Rasmussen vil hverken be- eller afkræfte sagen, men siger i en mail til DR:

"Som global virksomhed er det ikke usædvanligt for Vestas at være involveret i sager og være i tæt dialog med de lokale skattemyndigheder. Det er også tilfældet i Danmark. Vi udtaler os af princip ikke om konkrete igangværende sager, hverken i relation til Skat eller andre aktører, og det er således også tilfældet her."

DR Nyheder har tidligere kunnet afsløre, at både Novo Nordisk og Microsoft ifølge Skat har betalt milliarder af kroner for lidt i Skat i forbindelse med transfer pricing-sager. Begge sager verserer fortsat i anke- og retssystemet, men Microsoft har valgt at betale beløbet på flere milliarder kroner til Skat, mens sagen står på.

DR Nyheder vil gerne have Skats kommentar til sagerne, men Skat må ikke udtale sig om konkrete virksomheder, oplyser presseafdelingen.

Vindmølleaktier løftes af tyske meldinger

Analytiker: Vestas får udnyttet USA-rammeaftaler 

Tyskland bløder op på vind-sparekurs 

Suzlon overtager problemprojekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også