Vestas er højdespringer på imageliste

Men Vestas halter stadig langt efter konkurrenten i Brande.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Vestas lancerede i begyndelsen af 2012 en turnaround-plan, der skulle sætte selskabet på ret køl igen efter de foregående års økonomiske deroute.

Det var dog ikke kun de økonomiske nøgletal, der var i bund - også danskernes opfattelse af selskabet var kølnet markant af efter jubelårene i midten af nullerne, hvor Vestas og den tidligere topchef Ditlev Engel nærmest kunne gå på vandet.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Ifølge analysefirmaet YouGov, der laver image-undersøgelser for de største selskaber i Danmark, var Vestas' image ved årsskiftet 2011/2012 på lavpunktet, men efter Vestas i de seneste måneder igen er begyndt at hive ordrer i land, er selskabets image også gået i vejret.

Vestas' brand har således taget et markant hop op på imagelisten over de 321 selskaber og organisationer fra 12 forskellige brancher, som YouGov måler på:  Hvor Vestas i begyndelsen af juni blot lå nummer 201, er selskabet hoppet frem til en placering som nummer 125 i begyndelsen af december.

Siemens langt foran

Målingen viser samtidig, at Vestas er det brand, der har oplevet den næststørste fremgang inden for de seneste seks måneder - kun overgået af tandpastaproducenten Colgate, som i sommer havde en skidt mediesag, men som det altså tyder på, at danskerne igen har glemt.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Til trods for image-springet er det dog ikke lykkedes Vestas at levere en sort bundlinje i de seneste mange kvartalsregnskaber.

Samtidig må den nye topchef Anders Runevad kigger langt efter hovedkonkurrenten Siemens Wind Power, som klarer sig markant bedre i målingen.

Vindproducenten fra Brande kan således glæde sig over at være placeret på en 36. plads ud af de 321 analyserede selskaber og organisationer.

Fyrede Vestas-ansatte mulehår fra millionstøtte

Siemens Wind Power har en index-værdi, som er på niveau med det, som Vestas havde før sin nedtur, forklarer Anne Dannisboe Iversen, der er ansvarlig for målingen hos YouGov:

"Siemens Wind Power har ikke haft de samme problemer som Vestas, og hvis Vestas ikke havde været igennem det, de har, så havde de formentlig også ligget der," siger Anne Dannisboe Iversen og fortæller, at virksomheder inden for grøn energi generelt har et positivt image.

Ditlevs fyring trak ned - kortvarigt

Der er dog ikke tale om konstant fremgang for Vestas i det såkaldte image-index.

Tværtimod har Vestas-brandet oplevet et markant dyk fra slutningen af september og en måned frem, inden imagekurven igen gik den rigtige vej for vindmølleproducenten.

"Det hænger helt klart sammen med fyringen af Ditlev Engel i forbindelse med kvartalsregnskabet i slutningen af august. Det er helt normalt, at der er noget uro omkring selskabet ved den type begivenheder. Men siden har Vestas taget et signifikant spring frem," forklarer Anne Dannisboe Iversen.

Vestas er således nu tæt på at være en del af den bedste tredjedel af de analyserede selskaber, men ifølge Anne Dannisboe Iversen er der altså stadig et stykke vej op til niveauet før nedgangen.

Vestas' kæmpemølle ved at blive samlet

"Men det er i hvert fald signifikant bedre end før, og det er  positivt, at de bevæger sig frem og forstår at arbejde med deres image," siger hun og fortæller, at såvel top som bund i undersøgelsen som regel er temmelig konstant.

Det vil sige, at velgørende organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Læger Uden Grænser altid ligger i top sammen med bl.a. legetøjsfirmaet Lego, mens bunden som regel udgøres tabloidmedierne Se Og Hør og Ekstra Bladet og spiltjenester som Party Poker. 

Om analysen

YouGov-analysen indeholder gennemsnitligt 2018 interview per dag baseret på et rullende 12-ugers gennemsnit.

Analysen er gennemført som daglige CAWI-interview i YouGovs danske panel i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning 18+ år.

Fyrede Vestas-ansatte mulehår fra millionstøtte

Mød de store havvåben fra Siemens og Vestas

Lille svensk-tysk ordre til Vestas

Hjertet af Vestas' V164 klar

Nu tror kunderne på Vestas' offshoreevner

Vestas: Mitsubishi må ikke sælge egen mølle

Alstom hyrer Vestas' tidligere offshore-boss

Vestas i dialog om V164-projekter

Energikæmpe lurer på test af Vestas' kæmpemølle

Lindø klar til produktion af Vestas' kæmpemølle

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også