Alstom hyrer Vestas' tidligere offshore-boss

Frem til sidste år stod han i spidsen for Vestas' offshore-udvikling og dermed "alt eller intet" møllen V164. Nu skal den tidligere Vestas-boss Anders Søe-Jensen sætte gang i salget af franske Alstoms modsvar.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
AF KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN, ENERGIWATCH' UDSENDTE MEDARBEJDER

Frankfurt: Han siger selv, at det er lidt som at være professionel fodboldspiller, der skifter klub. Når man er på banen, skal man give sig 110 pct. Nu er trøjen skiftet ud, og i stedet for Vestas, står der nu Alstom.

Vestas' tidligere offshore-chef, Anders Søe-Jensen, skal hjælpe franskmændene til at blive en seriøs spiller på offshoremarkedet og kæmpe om markedsdele med det firma, han selv stod i forreste linje for indtil 2012. Det fortæller han til EnergiWatch.

“Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang,” siger han.

Vestas: Tidligere klar til salg af supermølle

Starter på mandag

Jobbet hos Alstom er så nyt, at Anders Søe-Jensen endnu kun har fået hilst på seks kolleger. Kontrakten blev underskrevet fredag i sidste uge, og mandag startede han i jobbet som vice president i det 85.000 mand store konglomerats offshore-afdeling.

Firmatelefon og visitkort med Alstom-logo er der endnu intet af, men franskmændene mener det seriøst, lyder det den tidligere Vestas-chef. Han fremhæver, at de økonomiske muskler er velproportionerede, og at ord kan bakkes op af handling.

“Hvis du lader Alstom kigge Siemens i øjnene, er det nok ikke helt ved siden af hinanden," siger Anders Søe-Jensen.

“De afvikler kæmpestore multikontrakt-projekter. Vandkraftværker, metroer og nu kaster de sig også over offshore vind. Store komplicerede projekter er ikke fremmede for dem, og du har at gøre med en virksomhed, der har en balance til at håndtere de helt store projekter, så du ikke har den evindelige diskussion om finansiel stabilitet,” siger Anders Søe-Jensen.

Vestas: Uden 2020-mål var mange af os her ikke

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Skal lave V-164 modbud

Han var en af Ditlev Engels seks “præsidenter” og grundlagde Vestas' offshoreafdeling i 2006.

Det var også Anders Søe-Jensen, der annoncerede selskabets V164-mølle i 2011, inden han året efter røg ud i kulden, da Ditlev Engel gjorde op med sin egen ledelsesstruktur og fyrede en række topchefer.

Nu skal Alstoms nye dansker sørge for, at franskmændenes 6 MW-mølle, kaldet Haliade, kommer godt på markedet. Den første prototype har allerede snurret siden marts 2012, og for få dage siden fik man så den første udgave op på havet ud for Belgien. Til sammenligning har Jensens tidligere danske arbejdsgiver endnu til gode at få sin første prototype op at stå - det sker tidligst i første kvartal 2014, når Vestas rejser en prototype ved Østerild i Thy.

Vestas-problemer væltede stort udviklingsprojekt

“Alstom har allerede i to år haft det oppe, jeg vil sige svarer til en Østerild-mølle. Nummer to er lige kommet op til havs. Man har en stålsat vilje på, at man vil det her. Man har en pipeline. Hvis du skal sætte flueben ud for det, der gør dig til en seriøs spiller offshore, er der vinget af de fleste steder,” siger Alstoms nye vice president for offshore.

Global servicekæmpe skrotter dansk topchef

Har solgt i Frankrig

Mens Vestas har fortalt, at man først vil etablere produktionsfaciliteter til V164-møllen, når man har ordrer af en “betydelig størrelse”, er Alstom allerede i gang med at opføre produktionskapacitet til Haliade-møllen, der kan gå i serieproduktion i 2014. Selskabet har da også allerede scoret ordrer på den anden side af 1,4 gigawatt i Frankrig - projekter som DONG og EDF i et konsortium står bag.

“Der bliver bygget en fabrik nu. Kun til offshore. Væggene er på vej op, så de mener det dybt seriøst,” siger Anders Søe-Jensen.

Inden Alstom kaster sig over de helt store projekter, er der imidlertid fremskredne planer om også at få Haliade-møllen op i lidt mindre opfang.

“Uden at jeg kan kommentere på, hvilke det bliver, eller hvad vi konkret har gang i, så er min overbevisning, at vi har afleveret nogle mindre projekter, inden vi går i gang i Frankrig. Både for at få noget erfaring og for at få nogle flere prøvemøller ud.”

Vestas ansætter i hundredevis i USA

Smart tænkt

Først i næste uge skal Alstoms dansker præsenteres for den nye organisation, der har hovedkvarter i Nantes.

“Det jeg skal bringe med er offshore-erfaring. Jeg skal forstærke og bygge organisationen op til afvikling af salg, projektafvikling og service,” siger Anders Søe-Jensen, der har en ingeniørmæssig baggrund og før sin tid i Vestas var CEO i Alcatel Submarine Networks, der installerer og reparerer undervandskabler.

Hvad siger du til Alstoms mølle. Du er selvfølgelig allerede firmaets mand?

“Ja, det er jeg, men når du kommer udefra og kigger ind, så er der alligevel nogle ting, hvor man siger, at det var sgu godt nok alligevel smart tænkt,” siger Anders Søe-Jensen.

Vestas halter efter servicemål

Alstoms Haliade mølle er en direct drive-mølle, der ikke har nogen gearkasse (ligesom Siemens og Repower har valgt i deres 6 MW-møller). Men den er desuden designet, så de dynamiske kræfter, der er i vingerne, ikke afsættes i vindmøllens mere skrøbelige dele men i tårnet. Alstom kalder konceptet “pure torque”, og det er ifølge Anders Søe-Jensen et af de “key selling points”, den franske mølle har. Det er nemlig de dynamiske belastninger fra vingerne, der gennem årene har ødelagt en del gearkasser, lejer og aksler, lyder det.

Du skal ikke lave noget i forhold til den tekniske udvikling af møller?

“Jeg vil da ikke udelukke, at jeg vil blive spurgt om forskellige ting og sager,” siger Alstom-danskeren.

Det kribler vel også lidt med din baggrund?

“Det gør det da også. Jeg brænder jo for det her. “

Alstom har til dato leveret 2.500 vindmøller til 150 vindmøllerparker over hele verden.

Fire banker hæver Vestas' kursmål

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også