EnergiWatch

Lindø bejler til produktion af Vestas' kæmpemølle

Det gamle Lindøværft vil ikke kun nøjes med at teste fremtidens store havmøller. De skal også produceres på Fyn. Vestas holder døren åben for produktion af kæmpemøllen V164 8-MW i Danmark.

Foto: Vestas

Det gamle Lindøværft, med de stolte traditioner, skal ikke kun være vindmølleindustriens testplads.

Her håber man på, at Vestas vil producere dele af sin - og Mitsubishis - kommende kæmpemølle.

I sidste uge kom det frem, at mølleproducenten vil teste nacellen til sin V164 8-megawatt-mølle på værftet, hvor selskabet også er ved at bygge sin første prototype, men Vestas har endnu ikke besluttet, hvor en eventuel serieproduktion placeres.

“Hvis vi kan lykkedes med at få V164'eren succesrigt på markedet, så ville det da være fantastisk, hvis vi som dansk virksomhed også kan lave noget her på Lindø,” sagde Uffe Vinther-Schou, senior vice president for sales hos Vestas, til EnergiWatch under et besøg på værftet.

Værftet, der i dag kaldes Lindø Industripark, huser blandt andet Lindoe Renewables Offshore Center (LORC), som har investeret 270 mio. kr. i testudstyr til vindmølleindustrien, men det gamle skibsværft vil ikke kun agere testbænk.

Se Vestas' nye supervåben

Succeskriteriet er produktionsarbejde

Målet er varige produktionsarbejdspladser.

“Det er i allerhøjeste grad et succeskriterium,” siger Ove Poulsen, CEO hos LORC.

“Den eneste måde vi kan gøre det på er ved at lave en testfacilitet, som de ikke kan lade være med at bruge. Vi laver noget, som er state-of-the-art, og som Vestas og Siemens ikke kan finde lige så godt ude i verden.”

Først og fremmest er der selve testudstyret, som kan både funktions- og levetidsteste vindmøller op til 10 megawatt, når det står helt klar - det er møller større end dem både Vestas, Mitsubishi og Siemens hidtil har arbejdet på.

Men Ove Pedersen ser flere gode grunde til, at Lindø vil være et fortræffeligt sted at anlægge en egentlig produktion af kæmpemøller og ikke kun være et sted, hvor producenter sender enkeltdele hen og tester dem.

Underlaget på værftet er forstærket, så det kan håndtere transport af ekstremt tunge emner. Det er nødvendigt i vindmølle-sammenhæng, fordi alene nacellen til Vestas’ kommende V164 8 megawatt-mølle vejer 390 ton, og det er langtfra alle havne, der kan honorere et sådan krav.

“Du kan køre rundt med 4-500 ton på hele området,” siger Ove Pedersen.

Fuldt blus på salgsarbejde af Vestas' kæmpemølle 

Vestas går målrettet efter britiske kæmpeparker 

Testbænk placeret strategisk

Derudover har Lindøvæftet en kolossal portalkran, som besøgende vil have lagt mærke til. Kranen, der er blevet en signatur for det gamle værft, kan flytte hele skibe og håndtere en vægt på op til 1.000 ton, og i den forbindelse er vindmølle-naceller mindre emner, der relativt hurtigt og billigt kan flyttes rundt, lyder det fra LORC-chefen.

Han fortæller, at testbænken - som Vestas vil bruge til at teste elektronik og funktioner i sin første 8 MW-nacelle - er designet, så den kan bruges i forbindelse med en egentlig serieproduktion.

Testcenteret er blevet placeret under kæmpekranen, så naceller hurtigt kan løftes ind og ud af testbænken. På den måde kan hver eneste nacelle klarmeldes, inden de udskibes og opføres på havet, hvor det er pebret at udføre reparationer.

“Man kan godt forestille sig end-of-line tests. Man kan umådeligt hurtigt køre maskiner igennem med den logistisk, vi har. Det er noget, vores kunder beslutter, men vi har bygget og konstrueret, så det kan lade sig gøre,” siger Ove Pedersen og tilføjer.

“Og der er god plads på Lindø (til at anlægge produktion, red.)”

10 MW-mølle ikke lige rundt om hjørnet

Vestas-havmølle sælger først i 2014 

Vestas droppede engelsk havn

Hos Vestas lyder det, at Danmark har unikke havne, og det har selskabet blandt andet erkendt, efter at man droppede en optionsaftale i England.

Vindmølleproducenten offentliggjorde i 2011, at selskabet arbejdede på at lægge hele produktionen af selskabets V164-mølle ved den engelske havneby Sheerness, men optionen blev aldrig udnyttet, og planerne blev droppet.

Det viser sig, at Vestas skulle bære en for stor del af regningen for at gøre den privatejede havn i Sheerness egnet til blandt andet at håndtere møllens knap 400 ton tunge naceller, fortæller Uffe Vinther-Schou, senior vice president for sales hos Vestas offshore.

“Vi ville lave fuld serieproduktion i England med Sheerness som base for naceller, blades (vinger, red.) og tårne. Men det var Vestas, der skulle betale gildet for at få havnen til at blive i en stand, som vi kunne bruge den i,” siger salgschefen.

“Der er den barske virkelighed, der hedder, at ikke ret mange engelske havne er i stand til at gøre det, vi kan i Danmark.  I England, hvor det er privatejede havne, er det en helt anden situation,” siger Uffe Vinther-Schou.

Mød talenterne i DONG, Vestas, Siemens og Maersk

Tysk park ønsker 7 MW møller: Samsung eller Mitsubishi? 

Langt fra Lindø til UK

Til gengæld er en havn som Lindø placeret relativt langt fra den britiske og tyske del af Nordsøen, hvor det helt store boom i offshore-møller forventes. Installationsskibe er ekstremt dyre og koster op til en halv mio. euro i døgnet, men det kan eksempelvis løses ved, at naceller fra Lindø fragtes på pramme, og at et installationsskib først senere indblandes. Vestas producerer vingerne til den første V164-prototype på vingefabrikken på Isle of Wight i den engelske kanal.

“Der er klart nogle omkostninger forbundet med transportsiden, men det er ikke nødvendigvis diskvalificerende for Lindø,” siger Uffe Vinther-Schou.

I Esbjerg udskiber både Vestas og Siemenes tårne, naceller og vinger i dag, men hvordan det endelig set-up bliver, når Vestas' og Mitsibushis nye kæmpemølle - formentlig - kommer på markedet i 2015, er endnu usikkert. I Esbjerg har man dog allerede investeret 500 mio. kr. i at udvide og forbedre havnen, så den er i stand til at håndtere de evigt voksende møller.

“Jeg ved ikke, hvad Vestas beslutter, men vi forsøger at planlægge infrastrukturen, så den kan følge med markedet og næste generation af møller. Vi har været i dialog med både Siemens og Vestas, og det er selvfølgelig noget, vi tager højde for, når vi planlægger og udvider havnen,” siger Ole Ingrisch, havnedirektør for Esbjerg Havn.

Mere fra EnergiWatch

Ny analyse viser vigtigheden i at bygge og drive energisystemer samlet

I rapporten Systemperspektivanalyse 2022 slår Energinet fast, at det er nødvendigt at tænke på tværs af sektorer og i stedet udvikle og drive det som ét samlet system. Det vil give den maksimale værdiskabelse af den grønne omstilling samt opretholdelse af en høj dansk forsyningssikkerhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs