Vestas får lille tyrkisk ordre

Vestas har fået en ordre på 23 MW til Tyrkiet.
Vindmølleproducenten skal levere syv af sine V112-3,3 MW-møller til en udvidelse af Bakras-vindfarmen for kunden Tefirom Group. Ordren indeholder også enfemårig serviceaftale i Vestas' næstdyreste kategori, AOM 4000.
Det skriver Vestas i en pressemeddelelse.
Bakras-projektet består i forvejen af fem af Vestas V90-3,0 MW-møller, der blev installeret i 2010.
De syv møller i udvidelsen ventes at blive leveret i første kvartal af 2014 og færdiggjort i andet kvartal.
Med ordren har Vestas offentliggjort ordrer på i alt 3963 MW i 2013 indtil videre.
/ritzau/FINANS
Nu tror kunderne på Vestas' offshoreevner
Mitsubishi: Alt med vind foregår i Vestas-joint venture