Analytiker: Vestas skal nok få kæmpekontrakt

Selv om det ikke er 100 pct. sikkert, at Vestas skal levere alle 750 MW i den aftale, som netop er indgået i USA, mener Sydbank-analytiker, at ordren er så godt som i hus. 
Foto: Carsten Andreasen
Foto: Carsten Andreasen

"Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke Vestas kommer meget tæt på de 750 MW i USA."

Sådan lyder kommentaren fra Vestas-analytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, efter Vestas i dag har meldt ud, at selskabet har indgået en aftale med udvikleren EDF. Aftalen består af en fast ordre på 80 MW, men inkluderer en ramme på hele 750 MW.

Vestas på vej med megaordre i USA 

Ifølge Jacob Pedersen er der dog tale om en gammel aftale fra 2011, som først bliver konkretiseret nu. Vestas indgik således en foreløbig aftale i juni 2011 med EDF om at levere op til 2.000 MW på verdensplan til vindudvikleren.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Den indebar, at EDF forpligtigede sig til at købe 50 pct. af alle landmøller i Europa af Vestas og 30 pct. af alle landmøller i USA. Men siden 2011 er det eneste konkrete, der er kommet ud af aftalen, en ordre på 180 MW til Europa - ellers der været stille om aftalen ind til i dag.

"Nu har EDF arbejdet sig frem i sin pipeline, og det gør, at de har en bedre sigtbarhed i forhold til, hvor meget man kan regne med at opføre i USA, og her siger man så 750 MW," lyder det fra Jacob Pedersen, som altså mener, at der er stor sandsynlighed for at ordreniveauet til Vestas lander på den størrelse.

Og selv om der i princippet er tale om en gammel aftale, mener Jacob Pedersen, at det grundlæggende er godt nyt for den danske vindproducent, som ikke har offentliggjort nogen ordrer i USA siden 2012.

"Det er godt i forhold til selve situationen i USA, men om det er godt nyt i forhold til at få nye kunder, er mere svært at sige. Men det er i hvert fald en reminder om, at Vestas har en potentiel mulighed for at leverer op til 2.000 MW i takt med, at EDF får gang i projekterne," siger han og henviser til, at det dermed også kan betyde flere faste ordrer i Europa.

 

Vestas-storkunde vælger konkurrent til prærieprojekt 

Vestas henter nye ordrer

Brasiliansk Vestas-gennembrud på trapperne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også