Vestas på vej med megaordre i USA

Den danske vindproducent har fået en fast ordre på 80 MW til USA, men med en rammeaftale på op til 750 MW. Kontrakten er dog en del af en ældre kontrakt. OPDATERET
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Så kom den endelig - den første store ordre til Vestas i USA.

Selskabet skriver i en meddelelse, at det har fået en fast og ubetinget ordre fra EDF Renewable Energy på 80 MW - men med til kontrakten hører en rammeaftale på op til 750 MW. Ordren er den første, Vestas har offentliggjort til USA siden februar 2012.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Vestas er meget kortfattet i meddelelsen og skriver, at der efter ønske fra kunden ikke kan gives yderligere detaljer om projektet. Selskabet oplyser dog, at der er tale om mølletypen V100-2.0 MW, som forventes at blive leveret i 2014 og 2015. Desuden omfatter kontrakten med EDF også en serviceaftale på op til seks år.

Analytiker: Vestas skal nok få kæmpekontrakt 

"Vi er glade for at bygge videre på vores stærke forhold med en af de ledende vindudviklere som EDF," udtaler chefen for Vestas' nordamerikanske salgsdivision, Chris Brown, som samtidig oplyser, at Vestas’ fabrikker i Colorado skal bruges til produktionen af møllerne.

Kontrakten med EDF er dog ikke ny, men udløber af en aftale fra juni 2011, hvor Vestas og EDF aftalte, at den danske vindproducent skulle levere landmøller for op til 2.000 MW til udvikleren på globalt plan. Men i de sidste to år, har der været stille om kontrakten.

Vestas har tidligere varslet, at selskabet forventede et stort indtag af ordrer fra USA i anden halvdel af 2013, efter at det amerikanske marked har ligget stille på grund af usikkerhed om støtteordningen PTC.

 

Vestas-storkunde vælger konkurrent til prærieprojekt 

Vestas henter nye ordrer

Brasiliansk Vestas-gennembrud på trapperne 

Vestas tager nyt skridt mod kæmpemøllen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs