Dyr gas giver solfanger-boom

Høje gaspriser betyder, at antallet af store solfangeranlæg forventes at vokse med 85 pct. i løbet af det næste år.

Det er kun en beskeden del af danskerne, der har solvarmet vand i hjemmets radiatorer, men høje gaspriser og en fornuftig økonomi i solfangeranlæg ser ud til at ændre det billede.

Dansk Fjernvarme, der organiserer omkring 400 fjernvarmeværker, forventer, at antallet af store solfangeranlæg vokser med 85 pct. i løbet af det næste år.

DONG blokerer solvarme-anlæg til 100 mio. kr.

Nye regne-regler blokerer stadig for stort solanlæg 

I dag har fjernvarmeværker over hele landet plastret 312.000 kvadratmeter, typisk markarealer, til med solvarmeanlæg, og det forventes at vokse til 580.000 kvadratmeter, inden det igen bliver august.

Der er dermed tale om næsten en fordobling.

”Vi kan se, at solvarmeanlæggene er så gode investeringer, at de værker, der allerede har et anlæg, udvider for at få mere kapacitet,” fortæller John Tang, afdelingsleder hos Dansk Fjernvarme, i en meddelelse.

”Faktisk tror jeg, at vi kommer til at se en vækst, så op mod 20 procent af fjernvarmen fra de decentrale kraftvarmeværker i 2020 vil komme fra solvarme. Det betyder rigtig mange flere anlæg, end vi har i dag,” siger han.

Der er i løbet af det seneste år sat 11 solfangeranlæg i drift.

Det er som regel de naturgasfyrede kraftvarmeværker, som investerer i anlæggene, fordi høje afgifter på gas og lave elpriser gør det urentabelt for værkerne at producere el og varme.

29.000-kroners forskel på at opvarme huset 

Med et solfangeranlæg - der modsat solceller ikke producerer elektricitet, men kun varmt vand - reducerer fjernvarmeværkerne gasforbruget.

Danmarks største solfangeranlæg i Brædstrup fylder 18.612 kvadratmeter. I alt har de danske fjernvarmeværker 40 solfangeranlæg i drift, der har en gennemsnit størrelse omkring 8.000 kvadratmeter.

Flere steder i Danmark arbejdes der på at lagre det varme vand, som solfangerne producerer, så noget af varmen kan gemmes til vinteren.

I Brædstrup har man eksempelvis boret 48 dybe huller i jorden, hvori der er indstøbt slanger til opvarmning af i alt 19.000 kvadratmeter jordmasse.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også