29.000-kroners forskel på at opvarme huset
Der er kæmpestor forskel på, hvad det koster at opvarme en bolig.
Det viser en kortlægning fra Energitilsynet over fjernvarmesektoren.
Her kan man læse, at skrækscenariet som boligejer er at være tilsluttet et lille, kommercielt ejet, barmarksværk, der primært fyrer med naturgas.
I de billigste fjernvarmeområder koster det 8.000 kr. om året at opvarme et enfamiliehus på 130 kvm., mens det i det dyreste område - Hjortekær ved Lyngby - koster 37.000 kr.
Her er den billigste og dyreste fjernvarme
Hos Dansk Fjernvarme, der organiserer fjernvarmeværkerne, er man opmærksom på de store prisforskelle.
"Vi er bevidste om, at der er udfordringer hele vejen rundt i sektoren og i at effektivisere og optimere driften af værkerne," siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Gas koster forbrugerne dyrt
Energitilsynet har undersøgt fjernvarmens store prisforskelle ved at kigge på fire forskellige parametre:
Det drejer sig om størrelsen af værket, hvad det fyrer med, om det ligger tæt på byer, og hvem der ejer det.
Analysen er ikke fuldstændig, men den kan forklare knap to-tredjedele af prisforskellene, skriver tilsynet. Den tager udgangspunkt i et enfamiliehus med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh.
Huset får leveret varmen fra et andelsejet fjernvarmeværk i en fiktiv by, og fjernvarmen stammer fra biomasse.
I forhold til referencen viser analysen fra Energitilsynet, at det er markant dyrere at få huset opvarmet med fjernvarme fra naturgas end fra biomasse, affald, kul og “andre brændsler”.
Naturgas fordyrer således regningen med 2-3.000 kroner.
Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, mener, at der skal være et friere brændstofvalg.
“Ved at udnytte biomasse og sol har vi en række eksempler på, at varmeprisen kan sænkes med 3-4.000 kr. pr. husstand. Den mulighed får fjernvarmeværkerne ikke, fordi vi politisk fastholder tvangsbinding, og naturgasselskaber kan gøre indsigelser."
DONG blokerer solvarme-anlæg til 100 mio. kr.Nye regne-regler blokerer stadig for stort solanlæg
Barmarksværker i ond cirkel
Hvis fjernvarmeværket er et såkaldt barmarksværk, begynder det for alvor at blive pebret, viser analysen fra Energitilsynet. Det koster ca. 4.000 kroner mere, end hvis der er tale om et almindeligt fjernvarmeværk.
Anders Dyrelund, markedschef for Energi & Klima hos Rambøll, har tidligere udarbejdet en rapport, der analyserede problemerne med barmarksværkerne. Et barmarksværk er et decentralt, energiproducerende anlæg, som typisk er placeret i små lokalsamfund - ofte på en bar mark.
“Nogle barmarksværker med en rigtig dårlig økonomi kommer ind i en ond cirkel, hvor folk bruger mindre og mindre varme, som så bliver dyrere og dyrere. Det allerdyreste sted, i Hjortekær, betaler ingen dog 30-40.000 for opvarmning af 18 MWh, for ingen bruger mere end 7 MWh,” siger Anders Dyrelund og fortsætter:
“Der er mange eksempler på små forbrugerejede værker, med ildsjæle, hvor de driver fjernvarmen mindst lige effektivt som den mest effektive store organisation. Når forbrugerne vælger en god ledelse, kan de desuden gøre det mere effektivt end private, da de har en klar målsætning om, at forbrugerne skal have gevinsten.”
Naturgas Fyn fik stoppet varme-udnyttelse fra ostefabrik
Forbrugerejet billigere end kommercielt
Analysen viser da også, at det er markant mere attraktivt at få leveret fjernvarmen fra et forbrugerejet værk end fra et kommercielt. Økonomisk løber ekstraregningen op i 5.717 kr., hvis ens fjernvarmeværk drives af et kommercielt selskab.
Jo større værket er, jo lavere er prisen tilsyneladende også. Hvis værket sælger 1.000.000 MWh om året, er det således 6.246 kr. billigere for varmekunderne årligt, end hvis værket er et lille et af slagsen, der kun sælger 5.000 MWh.
Nogle af parametrene kan fjernvarmeværkerne ikke påvirke. Et værk kan naturligvis ikke flytte fra land til by, ligesom der heller ikke frit kan vælges brændsel, sådan som reglerne er skruet sammen i dag. Hvis et område er udlagt til naturgas, hænger kunderne således på ekstraregningen.
Anders Dyrelund fra Rambøll mener ligesom Dansk Fjernvarme, at der skal være mulighed for et friere valg af energikilde.
“Der er meget, man kan gøre for at sænke prisen. Det første er at give fjernvarmeværkerne mulighed for et friere energivalg. Det er den primære grund til, at nogle hænger på en dårlig økonomi. De har været tvunget til at bruge gas længe, og de ellers lovende forudsætninger for at få god økonomi i små gasmotorer svigtede på grund af stigende gaspriser og faldende elpriser,” siger han.
Øster Hurup halverer regningen
I forbindelse med energiforliget i 2012, blev det aftalt, at 35 af de dyreste barmarksværker må skifte brændsel og dermed udfase brugen af gas.
I Øster Hurup har man været hurtig til at udnytte den politiske håndsrækning, og her hjælper et halmfyret anlæg nu til. Det betyder næsten en halvering i varmeudgiften for forbrugerne.
Prisen falder fra 800 kr. pr. MWh til 425 pr. MWh. En almindelig husstand står dermed til at spare 9.000 kr.
"På den baggrund kan varmeforbrugerne i Øster Hurup forhåbentlig ikke bare nyde den kommende sommer - men også glæde sig over, at varmen til vinter bliver billigere," siger formand Henrik Sloth til Nordjyske Stiftstidende.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
)
