Danfoss: Ødelagt dansk solmarked skader konkurrenceevnen

Et svækket danske hjemmemarked for solceller skader Danfoss' inverter-forretning, lyder det selskabet.

Solforretningen i Danfoss står i skyggen af selskabets øvrige aktiviteter og indkasserede i 1. kvartal et underskud.

Med en kraftig opbremsning i det danske marked som følge af den nye solcellelov, bliver det ikke nemmere at vende den udvikling.

Branchen er i høj grad afhængig af støtte og stabile rammevilkår, og selvom det danske marked før 2012 ikke fyldte ret meget i regnskabsbøgerne hos virksomheden fra Als, giver et beskedent hjemmemarked andre udfordringer.

“Det er vigtigt for os at have et godt hjemmemarked. Det gælder både i forhold til produktudvikling og tiltrækning af arbejdskraft. Jo bedre forhold, der er for branchen i Danmark, desto bedre forudsætninger har vi for at finde de rette samarbejdspartnere og medarbejdere til at videreudvikle vores konkurrenceevne,” siger kommunikationsdirektør Mette Refshauge.

Hun fortæller, at hurtig adgang til at teste og udvikle nye idéer på hjemmemarkedet giver “en klar fordel for selskabets evne til at vinde ordrer på de internationale markeder.”

“Det har vi set masser af eksempler på i store danske eksporterhverv,” siger Mette Refshauge.

"Der er opbygget kompetence og skabt arbejdspladser i den danske solcellebranche, og det er beklageligt, at disse nu sandsynligvis atter vil forsvinde igen."

Ambassade til danske virksomheder: Kom og udnyt Polens sol-satsning 

Svag tilbagegang for Danfoss 

Dansk marked bliver beskedent

Med en årlig udbygning på blot 20 MW solceller om året, kommer det danske marked til at spille en perifer rolle fremadrettet for Danfoss, der sælger invertere til solcelleanlæg.

Sådan har det også været tidligere, mens 2012 var et specielt godt år for virksomheden.

“I Danmark har vi haft en særlig hjemmebanefordel, og derfor var sidste års boom naturligvis godt for vores forretning.”

Fordi de største markeder findes uden for de danske grænser, er det af større betydning, hvordan udviklingen er internationalt.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Kinesisk handelskrig svækker branchen

Danmark er det seneste land, der rundbarberer sin støtteordning, men udover en lavere støtte betyder den europæiske straftold på kinesiske solceller, at prisen på anlæg stiger. Færre anlæg betyder færre solgte invertere.

Mette Refshauge fortæller, at straftolden er “alvorlig” for den europæiske solcellebranche - i hvert fald for den del, der ikke producerer panelerne. Og det er samlet set en meget lille del.

“Den nuværende situation betyder, at det givetvis bliver mindre attraktivt at investere i solcelleanlæg pga. stigende priser på paneler. Usikkerheden omkring udfaldet af forhandlingerne mellem EU og Kina har haft stor negativ effekt på lysten til at investere i år, og det lider hele den europæiske branche under lige nu,” siger hun.

Danfoss’ inverter-forretning omsætter for op mod 1 mia. kr. inden for solenergi. Danfoss-koncernen har en samlet omsætning på 34 mia. kr.

Nu kommer slagsmålene om solceller 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også