OFFSHORE 2019:

Eksport er godt. Det synspunkt skal der ledes længe i det politiske landskab for at finde nogen, der ikke forfægter. Normalt tænkes den eksport dog i form af eksempelvis vindmøllekomponenter, teknisk ekspertise eller for den sags skyld olie og gas. Om end netop det sidste dog har sine modstandere.

Men i fremtiden kan Danmark blive storeksportør af en anden råvare: Havmøllestrøm. I en ny rapport BVG har udarbejdet for den europæiske brancheorganisation Windeurope anslås Danmark til at have Europas femtestørste udbygning af havvind i 2050 med hele 35 GW. Men eftersom det danske strømforbrug trods en øget elektrificering langt fra er så højt, vurderes det, at mere end 70 pct. skal sælges til andre lande.

Noget der dog ikke kan ske i den nuværende danske opsætning.

"Danmark bliver nødt til at øge sin netforstærkning, hvis der skal realiseres 35 GW i 2050. Ud af denne kapacitet vil 25 GW være til handel, så elforbindelser til andre lande vil være afgørende," noterer rapporten i sin analyse af de danske udfordringer.

"Det bliver nødvendigt at accelerere sine internationale samarbejder for at udvikle hybridprojekter for havvind og for at tackle de kumulative miljøpåvirkninger af havvind i storskala i Nordsøen."

Havvindens synlige spor

Danmark har ellers i de seneste år arbejdet med adskillige udlandsforbindelser. Tidligere i år blev Cobra-kablet til Holland indviet, mens der er truffet beslutning om at opføre en netforbindelse til England i 2023. Det såkaldte Viking Link.

Sidstnævnte har dog medført en ikke uanselig modstand. Den skyldes delvist kritik af, at forbindelsen i de første mange år risikerer hovedsagligt at fungere som bindeled mellem tyske kulkraftværker og de britiske elforbrugere. Det aspekt vil i sagens natur ikke bære stor vægt i en fremtid, hvor Danmark har en så stor overproduktion af havvind – og de tyske kulkraftværker i øvrigt efter planen er lukket ned.

Men en anden del af modstanden har været mod den synlige del af transmissionen på land, hvor den påkrævede netforstærkning i høj grad hænger i elmasterne. Noget der også kan være tilfældet i fremtiden. Om end rapporten peger på muligheden for, at lande kan lægge areal til havparker, der er koblet til nabolandes net.

Europas Amazonas

Med sine brede kyster har Danmark imidlertid et særligt klimaansvar, mener den danske vindorganisation Wind Denmark.

"Vi har i Danmark og i vores nabolande omkring Nordsøen og Østersøen et særligt ansvar pga. vores geografiske beliggenhed med en naturgiven vindressource," siger adm. direktør Jan Hylleberg, der drager en kobling til Amazonas.

"På samme måde som et land som Brasilien har et geografisk ansvar over for omverdenen ved at passe på regnskoven og lagre CO2, så har vi i Danmark et ansvar for at bruge de muligheder, som vi er tildelt fra naturens side ved at producere mest mulig grøn energi på vores vindressource, så hele Europa kan nå klimamålene."

Den øgede netforstærkning er dog ikke den eneste udfordring. For selv om Danmark har nogle af Europas bedste forhold til at opføre billig havvind – især ud for Vestkysten men i nogen grad også bl.a. ud for Bornholm – så er størstedelen af den optaget til anden brug. Til dels på grund af allerede eksisterende havmølleparker, men også på grund af f.eks. fiskeri, sejlrender og Natura 2000-områder.

Foran forsvaret og det fossile

Rapporten indeler således tre havområder i Danmark – Nordsøen, de indre farvande og Østersøen – i hvor billigt der forventes at kunne blive opført havvind. Men hvor store dele befinder sig i det laveste prisspektre på under 50 euro/MWh (37,6 øre/kWh) inklusiv ilandføring, hvis der ikke tages hensyn til andre anvendelser, så snævres det betydeligt ind, hvis disse medtænkes.

Lige som arealerne i det hele taget bliver betragelig mindre: I de indre danske farvande vil der således blot restere 8 pct. af havarealet, hvor der kan opføres havmøller.

"Rapporten viser med al tydelighed, at havvind kan udbygges med de store mængder, som er krævet for at nå EU’s klimaforpligtigelser, men også at alle lande skal lægge sig i selen og prioritere havvind højere end i dag. Det kræver, at vi også prioriterer havvind højere end f.eks. forsvar, fossil energiproduktion og fiskeri," siger Jan Hylleberg.