Vestas skal levere 113 MW til projekt i Sverige

Den danske mølleproducent skal levere 27 møller til projektet Målarberget.
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
AF RITZAU FINANS

Vestas har sikret sig en ordre på levering af møller til et projekt i Sverige på 113 megawatt.

Ordren er afgivet af Enlight Renewable Energy, og de 27 møller af typen V150-4.2 MW skal sættes op i projektet Målarberget i Norberg kommune.

Kontrakten inkluderer levering, installation og idriftsættelse af møllerne, og levering er planlagt til tredje kvartal af 2020, mens installation ventes at starte i fjerde kvartal samme år.

I aftalen indgår også en 30-årig serviceaftale af typen AOM 5000, som er den mest omfattende i Vestas' servicekatalog.

Det er tredje ordre, som Vestas har modtaget på V150-4.2 MW-møllen i år.

"Ordren understreger V150-4.2 MW-møllerne perfekte match med Sveriges vindforhold og vores markedsledende position i landet," siger Christer Baden Hansen, som er salgschef for Vestas Northern & Central Europe.

Hidtil i 2019 har Vestas annonceret ordrer med en samlet kapacitet på 11.529 megawatt.

Vestas-projekt får godkendelse

Vestas vil købe op i kinesisk leverandør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også