Analytiker spår om flere fyringer på danske vindfabrikker

"Det går kun én vej med danske produktionsjob i vindmøllebranchen," lyder det fra aktieanalytikerchef.
Foto: VINCENT WEST/REUTERS / X00957
Foto: VINCENT WEST/REUTERS / X00957

Både Vestas og Siemens Gamesa har lige annonceret fyringer af danske ansatte, men det er blot et indblik i fremtiden, mener aktieanalytikerchef.

Det skriver Børsen.

Markedet for landvindmøller i Nordeuropa kan slet ikke matche tidligere tider, og det sætter branchen under pres, forklarer Jacob Pedersen, der aktieanalytikerchef i Sydbank. For mølleproducenten har ikke råd til at have overflødige ressourcer, og derfor bliver kynismen skærpet, da selskaberne er nødt til at tilpasse sig markedet for at sikre en god nok indtjening, lyder det fra Jacob Pedersen.

"I Danmark er der tale om en salamihistorie. Der vil over en årrække blive skåret mere og mere ned. Det vil nok gå langsomt, og der vil ikke komme reduktioner hvert år. Men det går kun én vej med danske produktionsjob i vindmøllebranchen," siger Jacob Pedersen til avisen.

Han understreger dog, at ikke tror, at al produktion af landvindmøller vil forsvinde ud af Danmark.

I sidste uge kunne Siemens Gamesa melde ud, at der vil blive fyret op til 600 ansatte på selskabets danske produktionsanlæg.

"Vi beklager at måtte sige farvel til gode og værdsatte kolleger, og vi gør vores yderste for at hjælpe vores berørte medarbejdere videre på den bedst mulige måde. Disse tiltag er nødvendige for at håndtere et stadig mere konkurrencepræget marked på en ansvarlig måde," udtalte Andreas Nauen, der er adm. direktør for Siemens Gamesa Renewable Energy i Danmark, i den forbindelse.

Den danske mølleproducent Vestas fulgte trop og fortalte, at 90 danske medarbejdere og 500 tyske står foran afskedigelse.

"Dagens meget konkurrenceprægede industri og den hastige energiomstilling betyder, at vi må introducere nye produkter og løsninger, hvor og når markedet har brug for dem. Vores fortsatte konkurrencedygtighed i dette miljø betyder, at vi må justere vores globale produktionsaftryk for at sikre, at vi proaktivt håndterer vores omkostningsbase og investere i nye løsninger for at opfange fremtidig vækst," sagde adm. driftsdirektør Jean Marc Lechene efterfølgende.

Vestas fyrer i Danmark og Tyskland

Siemens Gamesa fyrer 600 medarbejdere i Danmark

Siemens Gamesa-direktør: Vi må følge med markedet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også