Equinor melder sig helt klar til flydende havvind i Norge

Nordsøen er perfekt for flydende havvind, men det bliver ikke uden statslig milliardstøtte, siger topchefen i den statslige norske oliegigant.
Foto: Ole Jørgen Bratland/Equinor
Foto: Ole Jørgen Bratland/Equinor

Det vil kræve politisk vilje og en samlig af støtteordninger, hvis norske politikere ønsker et industrieventyr langs Norges kyst. Men så er det statslige olieselskab Equinor også klar, siger selskabets topchef Eldar Sætre til Aftenbladet ifølge en række norske medier.

"Jeg har jo sagt, vi er her. Nordsøen er perfekt for flydende havvind og Equinor kan bygge, men ikke uden milliardstøtte vel at mærke," understreger Eldar Sætre.

I de norske havområder kan der på grund af de store vanddybder kun blive tale om flydende vindmøller, der er væsentlig dyrere end bundfaste møller, der efterhånden kan bygges med lidt eller ingen offentlig støtte. Flydende og bundfast havvind kan ikke sammenlignes, siger Sætre:

"Flydende havvindmøller er på et helt andet omkostningsniveau. Det ser vi i vores projekter Hywind Scotland  og Hywind Tampen. Vi er fortsat helt afhængig af støtteordninger for at udvikle ny teknologi og få omkostningerne ned på et niveau, der er konkurrencedygtige i forhold til faste havvindmøller."

Eldar Sætre har også forslag i skuffen til indretning af støtteordninger, fortæller han.

Den norske regering vil ifølge Aftenbladet udlægge et eller to områder før sommerferien til elproduktion fra flydende anlæg.

Vind trækker Statkrafts driftsoverskud op  

Statkraft: Drop støtte til havvind 

S stadfæster løfte om fem havparker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også