Vestas får ordre på 356 MW fra Buffett-selskab

Danske Vestas kan torsdag aften offentliggøre endnu en ordre på vindmøller til USA, hvor koncernen skal levere 256 megawatt.
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
AF RITZAU FINANS

Vindmølleproducenten Vestas har torsdag modtaget en ordre på 356 megawatt (MW). Ordregiver er Midamerican Energy Company, som er et datterselskab af Warren Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway.

Det fremgår af en meddelelse fra Vestas' amerikanske datterselskab.

Vestas skal levere 356 megawatt af V110-2,0 MW-modellen til kundens Wind XI-projekt. Det samlede projekt er på 2000 megawatt, og torsdagens ordre på 356 megawatt er en del af en betinget rammeaftale, som Vestas og Midamerican indgik tilbage i juni 2016.

Ordren omfatter samtidig en femårig AOM 5000 serviceaftale, og leverancen af møllerne vil ske med start i andet kvartal af 2019. I meddelelsen omkring rammeaftalen fra 2016 fremgik det, at Midamerican har en option på at forlænge serviceaftalen med yderligere fem år.

"Med langt størstedelen af de større vindturbine-komponenter hjemligt produceret er vindturbine-produktion en betydelig driver af vækst i amerikansk produktion," skriver Vestas-American Wind Technology.

Vestas' datterselskab peger samtidig på, at koncernen købte for 1,4 mia. dollar fra sin supply chain i USA i 2017. Fra over 1000 selskaber.

Vestas forlænger serviceaftale af 602 MW i USA

Vestas får bestilling på 225 megawatt til Argentina

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også