Senvion har udpeget ny topchef

Den tyske vindmølleproducent Senvion har fundet sin nye adm. direktør. Valget er faldet på en franskmand.
Foto: EDF
Foto: EDF

Vindmølleproducenten Senvion har siden maj været på jagt efter afløseren for tyskeren Jürgen Geissinger, der dengang trådte af som adm. direktør i selskabet.

Nu har bestyrelsen fundet manden, der skal overtage depechen, og valget er faldet på franskmanden Yves Rannou, der kommer til fra en stilling som adm. direktør for GE Hydro Business. Han vil senest til marts 2019 sætte sig i chefstolen i Vestas' tyske konkurrent.

"Vi er begejstrede for at annoncere Yves Rannou som adm. direktør grundet hans dybe erfaring inden for vedvarende energi. Han er en veldokumenteret chef, hvis kompetencer og ekspertise supplerer det eksisterende ledelsesteam. Vi er overbevist om, at han er den rigtige leder til at eksekvere Senvions vækststrategi og positionere virksomheden til fremtidig succes," siger Steven Holliday, formand for Senvion, i en pressemeddelelse.

Han takker i samme ombæring finansdirektør Manav Sharma og salgschef David Hardy for deres indsats som daglige leder i perioden siden opsigelsen af Jürgen Geissinger i maj.

Gang i svingdøren

Yves Rannou overtager posten i et selskab, hvor der har været hyppig udskiftning på de øverste skamler over de seneste år.

I 2014 blev Senvion opkøbt af den amerikanske kapitalfond Centerbridge Partners, der kort tid efter hentede Jürgen Geissinger ind med sigte på en snarlig børsnotering af vindmølleproducenten. En børsnotering, der kun knebent kom i mål i foråret 2016.

I sommeren 2016 fyrede Senvion driftsdirektør Christoph Seyfarth efter blot fem en halv måned på posten. Seyfarth, der kom fra Nordex, erstattede danske Lars Rytter, der røg ud, efter at den amerikanske kapitalfond Centerbridge Partners havde overtaget det tidligere Repower (nu Senvion, red.) fra indiske Suzlon.

Centerbridge Partners valgte også at skille sig af med den daværende topchef, Andreas Nauen, der altså blev afløst af Geissinger. Nu er han altså blevet afløst af Yves Rannou, der selv har følgende kommentar:

"Jeg er beæret over at blive en del af Senvion i en virkelig spændende tid for vindindustrien. Senvion har en lang og succesfuld track record som en vigtig bidragyder til energitransitionen."

Senvion har ca. 4.000 medarbejdere på verdensplan.

Senvion skiller sig af med topchefen

Senvion henter betinget aftale om 275 MW i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også