Vestas bekræfter norsk ordre og omfattende serviceaftale

Vestas skal levere 197 MW i Norge og har fået en 25-årig serviceaftale.
Foto: MHI-Vestas, PR
Foto: MHI-Vestas, PR
AF RITZAU FINANS

Vestas bekræfter fredag den ordre på 197 megawatt i Norge fra Blackrock og Zephyr, som allerede blev beskrevet i medierne torsdag, men vindmølleproducenten kan samtidig fortælle om en meget lang serviceaftale på projektet, hvilket er ny information for investorerne.

"Kontrakten inkluderer levering, installation og idriftsættelse af møllerne, så vel som en 25-årig serviceaftale af typen AOM 5000. Levering af møllerne ventes at begynde i andet kvartal af 2020," skriver Vestas i fredagens meddelelse.

Den pågældende serviceaftale er den mest omfattende, som selskabet har at tilbyde sine kunder.

Allerede torsdag fortalte Blackrock i en meddelelse sendt til Ritzau Finans, at det havde købt projektet, og Vestas i øvrigt var blevet valgt til at levere op til 47 møller af typen V136 4,2 megawatt til projektet, som går under navnet Guleslettene.

Elektriciteten fra parken vil blive brugt til at forsyne Alcoas norske produktionsanlæg gennem en nyindgået elkøbsaftale for en 15-årig periode.

MHI Vestas' største projekt bliver realitet

Vestas skal levere næsten 200 MW til norsk Blackrock-ejet vindpark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også