EnergiWatch

MHI Vestas vil ind i USA en komponent ad gangen

Producenten har planlagt, hvilke dele af havmøllen der først kommer til at blive produceret i USA. Men det kræver et "par gigawatt", for at lokal produktion giver mening.

Foto: MHI Vestas Offshore Wind

BOSTON: Hvornår etablerer den første havmøllefabrikantproduktion sig i USA? I en industri, hvor lokal jobskabelse er en næsten lige så værdifuld politisk valuta som lave priser, melder spørgsmålet sig endnu årevis før det første projekt i stor skala går ind i konstruktionsfasen. Mens bejlerne til at lægge land til møllefabrikker er mindst lige så talrige som antallet af delstater med planer om at opføre havvind.

Endnu står spørgsmålet ubesvaret hen. GE skibede i 2016 de fem møller til pilotprojektet Block Island ind fra Frankrig, og amerikanerne har meldt ud, at også selskabets nye 12MW-mølle i første omgang bliver franskproduceret. Mens såvel Siemens Gamesa som MHI Vestas har indgået MoU'er om at udvikle leverandørkæder i Taiwan, men foreløbigt uden at foretage lignende annonceringer i USA.

Men netop det nye, sydøstasiatiske stormarked giver den amerikanske industri er et godt blik ind i den sandsynlige fremtid. Det sagde MHI Vestas salgsdirektør, Mikkel Borgen, til en paneldebat på offshore wind-konferencen i Boston.

"Taiwan er et godt eksempel på, hvad vi får at se i USA fra OEM'erne," konstaterede han.

For MHI Vestas side blev sløret i Taiwan løftet, efter Copenhagen Infrastructure Partners i marts pegede på den dansk/japanske producent som foretrukket leverandør til op mod 1,5 GW. Dagen efter annoncerede møllefabrikanten fire aftalememorandaer med blandt andet en tårn- samt en vingeproducent.

Formentlig blev aftalerne ikke forhandlet fra a til z på det mellemliggende døgn. Men både i hastighed og indhold giver det et fingerpeg om MHI Vestas' planlagte modus operandi i USA.

"Det er blot et år siden, jeg blev bedt om at bringe MHI Vestas ind i Taiwan, på samme måde som nu hører det i USA. Jeg synes, at det er fair at sige, at vi har en fordel af at være en relativt lille, agil virksomhed," lød det fra Mikkel Borgen, der havde et bud på rækkefølgen i selskabets amerikanske indtog.

"Tårne er et oplagt første valg. Snart vil vi også se på vinger, der har de samme udfordringer i forhold til størrelse, hvor der ikke er mange fartøjer, der kan transportere dem billigt. Som i Taiwan vil vi hellere gøre det i partnerskaber end at bygge produktionen op selv. Naceller kommer først længere nede ad vejen og kræver en større pipeline. For det er det, der virkelig koster, hvilket gør risikoen højere."

Størrelsen på projektpipelinen er af naturlige årsager afgørende for såvel mølleproducenter som øvrige leverandører. I et nyligt interview med EnergiWatch nævnte Siemens Gamesas chef for havvind i Nordamerika en tommelfingerregel om et salg af mindst 100 møller årligt for at skabe grobund for et lokalt marked.

Foreløbigt er der konkrete planer om projekter i USA med en kapacitet på omkring 1,6 GW frem mod 2023 – svarende til formentlig 160-200 møller.

"Vi vil gerne engagere os i USA. Det giver mening at lokalisere, det giver ikke mening at transportere alt over fra Europa. Men det kræver en fast efterspørgsel: Hvis der var klar udsigt til et par gigawatt over en årrække, så vil det måske give mening," vurderede Mikkel Borgen.

Siden 2016 har MHI Vestas haft en kontrakt på levering af seks eksemplarer af den normale landmølletype V126-3.45 MW til pilotprojektet Icebreaker i Lake Erie. Derudover har producenten taget sin V164'er med til delstaten South Carolina. Dog foreløbigt kun for at den kan blive testet og verificeret i sin 9,5 MW-udgave.

MHI Vestas sætter turbo på Taiwans havmøllesektor

Siemens Gamesa vil sælge mindst 100 havmøller årligt i USA

Siemens Gamesa indgår havvindaftale i Taiwan

MHI Vestas får ordre på kystnære møller

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere