Der kommer praktisk taget ikke til at blive installeret flere landvindmøller rundt om i Danmark fremover. Sådan lyder vurderingen fra rigtigt mange lokalpolitikere – tilhængere såvel som modstandere – som EnergiWatch har talt med i de seneste uger. Modstanden fylder simpelthen for meget, lyder det fra alle egne af landet.

Det har man i årets første måneder kunnet se adskillige eksempler på. Både i Viborg, Tønder og Esbjerg har politikerne end ikke villet sende projekter i offentlig høring ud fra den begrundelse, at modstanden i lokalbefolkningen ville gøre det til spild af tid. Senere på dagen kan EnergiWatch fortælle, at endnu en endog meget bemærkelsesværdig kommune er på vej til at sige stop for nye mølleprojekter.

Er danskerne generelt bare trætte af vindmøller? Umiddelbart er der ikke belæg for den konklusion, hvis der søges svar i de meningsmålinger, der foretages fra tid til anden. Uanset om det er industrien selv eller medier, der spørger, mener langt under en tiendedel, at Danmark skal stoppe med at sætte vindmøller op.

Færre end 1 pct. er møllenaboer

Er det fordi flere er generet af nærtliggende møller? Den konklusion udfordres af den opgørelse, EnergiWatch har foretaget, der viser, at kun 0,9 pct. af landets ejendomme – godt 15.000 – ligger inden for en radius af otte gange møllens totalhøjde. Det vil for en ny mølle typisk være omkring 1,2 kilometer.

Spørgsmålet er også, hvor stor betydning, afstanden har. I en naboundersøgelse foretaget for Naturstyrelsen svarede et lille flertal, at deres kommune burde arbejde aktivt for at finde plads til flere vindmøller, og her var holdningen en smule mere positivt blandt de, der havde udsigt til en mølle fra deres bolig. Undersøgelsen er ganske vist fire år gammel. Men i mellemtiden er der kommet 155 færre – om end større – møller.

Er det så på grund af frygten for helbredskonsekvenserne fra vindmøllerne? At nye, store møller støjer mere end ældre? Eller at møllerne lige så godt kunne placeres til havs?

Hertil svarer vindmølleorganisationerne beredvilligt, at regeringen flere gange har fastslået, at der ud fra den nuværende viden ikke er negative helbredskonsekvenser. At nye møller støjer mindre end ældre. Og at landvindmøller er den billigste måde overhovedet at opføre ny energi. Mens det begrædes, at vindmølledebatten bærer præg af myter frem for fakta, og at politikerne lader sig kue af et højtråbende mindretal.

Det kan meget vel være tilfældet. Mange politikere fra landets teknik- og miljøudvalg fortæller, at modstanden ofte består af en mindre gruppe borgere, der ofte ikke selv bor i nærheden af vindmøller. Men at den gruppe de seneste år er blevet langt mere professionel, landsdækkende og frem for alt mere indædt i deres aversion. At modstanden er blevet til decideret had mod vindmøllerne.

Flere politikere – som Ringkøbing/Skjerns mangeårige byrådsmedlem Ole Kamp (V) – siger også direkte, at mange politikere er nogle "tøsedrenge". At de lader sig intimidere af et meget synligt mindretal. Det er nok heller ikke helt blottet for betydning, at der er kommunalvalg i 2017.

Tønder dropper stort vindmølleprojekt

Alt sammen ændrer bare ikke ved realiteterne: At stadig flere kommuner ser ud til at ville stoppe med at tillade nye landvindmøller. For selv hvis der er en pointe i, at modstanden ikke er sagligt funderet, så understreger det blot det faktum, at modstandernes modstand er langt større end tilhængernes opbakning. Ellers giver det ingen mening for nogen kommune at afvise vindmøller med den kontante bonus, der følger med.

Derudover bør udviklingen generelt give stof til eftertanke.

Modstanden skal adresseres

Landspolitikerne er dygtige til at melde ambitioner ud for den grønne udvikling og det fortsatte behov for landvindmøller, for dernæst at vaske hænder i det kommunale selvstyres store håndvask, når det kommer til den konkrete implementering. Mens industrien trods en voksende anerkendelse af problemet har været væsentligt mere optaget af at sikre en ny støtteordning end af at sikre den lokale opbakning.

Lobbyister: Landmøller kritiske for regeringens grønne ambitioner

For måske er modstanden ikke videnskabeligt funderet. Muligvis handler det i nogle tilfælde ikke så meget om en aversion mod den konkrete mølle som om, at den er blevet et snurrende symbol for en afmagtsfølelse. At andre vil diktere betingelserne for ens liv; hvad der er rigtigt og forkert, og som i tilgift snupper hele gevinsten. En slags fysisk manifestation af den aktuelle debat om eliten mod folket.

Under alle omstændigheder står det tilbage, at modstanden er dybt reel og på den ene eller anden måde skal adresseres. Ellers vil der efter alt at dømme praktisk talt ikke blive installeret flere landvindmøller rundt om i Danmark fremover.

Esbjerg: Landmøllestop vil brede sig som ringe i vandet

Hvorvidt der skal det eller ej, har EnergiWatch som uafhængigt medie selvsagt ingen holdning til. Men ud fra et journalistisk perspektiv er det – både med landspolitikernes erklærede mål på området og med udviklingen i den danske vindmølleindustri in mente – et af de mest interessante emner i den aktuelle danske energibranche. Derfor vil vi i den kommende tid have et øget fokus på netop dansk landvind.

Minister lover ny dansk landvind også efter 2017