Obama vil doble op på vind- og solenergi

Forbruget af sol- og vindenergi skal fordobles frem til 2020, lyder det fra præsident Barack Obama.
Foto: The White House
Foto: The White House
/ritzau/FINANS

Den amerikanske præsident, Barack Obama, annoncerede i en tale om grøn omstilling tirsdag, at han vil fordoble USA's brug af sol- og vindenergi frem mod 2020. Det kan give medvind til et selskab som Vestas, der traditionelt har stået stærkt på det amerikanske marked.

Konkret har han bedt det amerikanske indenrigsministerium give grønt lys til projekter, der skal skaffe vedvarende energi til mere end seks millioner hjem i 2020. Samtidig fortalte præsidenten, at USA's forsvar, som er den største energiforbruger i landet, vil installere vedvarende energi svarende til 3 gigawatt på sine baser.

Obama vil begrænse kraftværkers CO2-udledning 

Endelig vil Obama forsøge at lempe på olieselskabernes skattefordele og i stedet investere i de selskaber, der arbejder med grøn energi, mens han vil forsøge at mindske energispild.

Det endelige mål er, at USA frem til 2020 skal nedbringe udslippet af CO2 i atmosfæren med 17 procent i forhold til 2005.

Ifølge præsidenten har USA de seneste fire år fordoblet sit brug af CO2-neutral vind- og solenergi.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også