Debat: Corona ingen undskyldning for ineffektiv netdrift

"Konkurrenceudsatte virksomheder er som bekendt altid udsat for effektiviseringspres – corona-krise eller ej. Det er svært at se, det ikke også skulle gælde monopoler," skriver Anders Plejdrup Houmøller fra FSE efter, at Dansk Energi og DI har fremsat ønske om fritagelse for effektiviseringskrav og indførsel af grønt tillæg på 350 mio. kr.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF ANDERS PLEJDRUP HOUMØLLER, Foreningen af Slutbrugere af Energi.

EnergiWatch fortæller den 6. og 7. april, at DI og Dansk Energi på baggrund af corona-krisen har foreslået, elnetselskaberne fritages for de årlige effektiviseringskrav, og at selskaberne får ret til at opkræve yderligere 350 mio. kr. hos elforbrugerne. Der var ingen forklaring på tallet 350 millioner.

Dansk Energis og DI’s mål for elnetselskaberne er altid de samme: Reguleringen af selskaberne skal svækkes, og selskaberne skal have adgang til at trække flere penge ud af elforbrugerne. Det var også forslagene i det papir, Dansk Energi publicerede i marts for klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren. Dengang var den grønne omstilling alibiet.

Nu mener DI og Dansk Energi åbenbart, corona-krisen kan bruges til at fremme de samme mål.

Med hundrede af danske corona-dødsfald virker det utilstedeligt, krisen udnyttes til at promovere de sædvanlige forslag om at svække reguleringen og få lov til at trække flere penge ud af elforbrugerne.

Angående idéen om at fritage netselskaberne for effektiviseringskrav: Konkurrenceudsatte virksomheder er som bekendt altid udsat for effektiviseringspres – corona-krise eller ej. Det er svært at se, det ikke også skulle gælde monopoler. Særligt i en tid, hvor samfundet er udsat for stor økonomisk belastning, skal der naturligvis ikke bruges flere ressourcer end nødvendigt for at drive elnettet.

For elforbrugerne er problemet, de nuværende effektiviseringskrav er alt for lempelige: I april publicerede Forsyningstilsynet en analyse, der viser, vi årligt kan spare 300-360 mio. kr. ved at effektivisere driften af elnettet.

Angående forslaget om at give netselskaberne ret til at opkræve yderligere 350 mio. kr. hos elforbrugerne: Forsyningstilsynet har udgivet en rapport, hvoraf det fremgår, de fem største elselskaber over ti år frem til 2018 har trukket 16 mia. kr. ud af deres elnet.

DI og Dansk Energi bragte 5. november sidste år et fælles debatindlæg i EnergiWatch, hvor de to organisationer hævdede, det er godt, der trækkes penge ud af elnettet. Efter DI’s og Dansk Energis forsvar af kapital-drænet virker det surrealistisk, de nu foreslår, netselskaberne skulle kunne hente yderligere 350 mio. kr. hos elforbrugerne. Hvis netselskaberne har brug for kapital, kunne deres ejere jo have undladt at trække milliarder ud af elnettet.

Der er desuden ikke noget, der tyder på, pengene bliver anvendt fornuftigt, når de er trukket ud af elnettet: Elselskaberne har sat over 10 mia. kr. af elforbrugernes penge over styr på fejlslagne investeringer i fibernet, trehjulede el-scootere, telemedicin, osv.

Når det gælder anvendelse af midler, der skulle have være brugt til miljøforbedringer, er elnetselskabernes historik heller ikke opmuntrende: Både Dansk Energi og netselskaberne har sager om misbrug af penge, der var afsat til energispareprojekterne. Det har givet anledning til en skarp påtale fra rigsrevisionen. Så sent som 2. juni og 8. april i år var der nye sager, hvor Forsyningstilsynet afgjorde, at et netselskabs kommercielle søsterselskab i forbindelse med energispareprojekter har overfaktureret netselskabet (og dermed elforbrugerne).

I alt har 29 elnetselskaber fået såkaldte ”indskærpelser” fra Energistyrelsen, efter Kammeradvokaten har undersøgt deres adfærd i forbindelse med energispareordningen. Det er den manglende adskillelse mellem netdrift og kommercielle aktiviteter, der giver incitament til misbrug.

Forsyningstilsynet har fornuftigvis fremsat forslag om, der skal være omhyggelig kontrol med de nye milliard-udgifter, elnetselskaberne har foreslået med den grønne omstilling som alibi. Naturligvis har Dansk Energi og DI modsat sig den foreslåede kontrol.

Vi elforbrugere håber, politikerne står fast: Det må være nok, elselskaberne har bortkastet over 10 mia. kr. af elforbrugernes penge. Sagerne fra energispareordningerne illustrerer også behovet for stærk kontrol med elselskaberne.

Af indlysende årsager skal monopoler altid underlægges effektiviseringskrav og grundig regulering – og corona-krisen skal ikke bruges som alibi for at trække flere penge ud af elforbrugerne. Hverken den grønne omstilling eller bekæmpelsen af corona-krisen må blive elselskabernes tag-selv-bord.

DI: Elnetselskaber bør fritages for krav om effektivisering

Dansk Energi: Tempoet skal i vejret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også