EnergiWatch

Elselskabers brancheforening opkrævede for meget i kontingent til energibesparelser

Ifølge Energistyrelsen og Kammeradvokaten har Dansk Energi opkrævet over 9 mio. kr. for meget i kontingent for at varetage opgaver for landets elnetmonopoler under energispareordningen. Brancheforeningen har også medregnet omkostninger, der ikke kan godkendes, viser et udkast til afgørelse om foreningens kontingentforbrug.

Foto: Thomas Borberg

Elselskabernes brancheforening Dansk Energi har opkrævet godt 9 mio. kr. for meget i kontingent fra sine medlemmer under den udskældte energispareordning, der finansieres af landets elkunder. Det viser et udkast til en afgørelse, Energistyrelsen i samarbejde med Kammeradvokaten har sendt til foreningen, og som EnergiWatch har fået aktindsigt i.

Elnetselskaberne har hvert år indregnet et kontingent til deres brancheforening for at udføre administration i forbindelse med statens energispareordning.

I en konkret afgørelse om Dansk Energis kontingentforbrug i årene 2012-2016, konstaterer Energistyrelsen i et foreløbigt udkast, at foreningen har medregnet omkostninger på godt 2 mio. kr., der ikke vedrører energispareaktiviteter, og som derfor ikke kan indregnes under ordningen.

we

 

9,1 mio. kr. for meget

Samtidig indskærper Energistyrelsen, at brancheforeningen i samme periode har opkrævet ca. 9,1 mio. kr. mere til dækning og administration af energispareaktiviteter, end foreningen har haft af omkostninger.

Ifølge udkastet har Dansk Energi accepteret, at det for meget opkrævede beløb udlignes, indtil ordningen udløber næste år.

"Dansk Energi har oplyst, at saldoen forventes fuldt afviklet frem mod ophør af energispareordningen i 2021, og Dansk Energi har sendt et budget, som også viser dette," hedder det i Energistyrelsens udkast.

Dansk Energis forvaltning af betroede energisparemidler er et brud på den tillid, som forbrugerne og staten skal have til Dansk Energis forvaltning af de betragtelige millionbeløb, der kommer fra monopolkundernes lommer.

Jette Miller, adm. direktør, De Frie Energiselskaber.

Sagen om Dansk Energis kontingentforbrug i forbindelse med energispareordningen, der i 2017 fik massiv kritik fra Rigsrevisionen og Folketingets statsrevisorer og som årligt koster omkring 1,5 mia. kr., udspringer af en henvendelse fra brancheforeningen De Frie Energiselskaber til Energistyrelsen. Den udløste i februar 2018 en regulær klagesag fra foreningen til Energistyrelsen om Dansk Energis kontingentforbrug i forbindelse med energispareaktiviteterne.

Til Ole 2.JPG

Kilde: Udkast - Afgørelse om Dansk Energis omkostninger til energispareaktiviteter samt indskærpelse af reglerne i energisparebekendtgørelsen.

"Dansk Energis forvaltning af betroede energisparemidler er et brud på den tillid, som forbrugerne og staten skal have til Dansk Energis forvaltning af de betragtelige millionbeløb, der kommer fra monopolkundernes lommer," siger foreningens adm. direktør Jette Miller i en kommentar til det udkast, som Energistyrelsen og kammeradvokaten har sendt til Dansk Energi:

"I sagen her har Dansk Energi overfaktureret forbrugerne for millioner og oven i købet trukket sagens opklaring i langdrag. Der er regnskabsrod og sammenblanding af Dansk Energis forvaltning af PSO- (tilskud til vedvarende energi m.m., red.) og ESO-midler, som selvfølgelig skulle forvaltes særskilt. Organisationen har i det hele taget gjort sagen langt dyrere ved ikke med det samme at spille med åbne kort," tilføjer Jette Miller.

Hun henvendte sig i februar 2018 til Energistyrelsen med en anmodning om, at Dansk Energis kontingentopkrævning i forbindelse med ordningen blev gennemgået med påstand om, at udgiftsniveauet for administration af en statslig tilskudsordning var alt for højt sammenlignet med de øvrige brancheorganisationer og deres respektive medlemsvirksomheder.

TIl Ole 3.JPG

Kilde: Udkast - Afgørelse om Dansk Energis omkostninger til energispareaktiviteter samt indskærpelse af reglerne i energisparebekendtgørelsen.

"Baseret på Dansk Energis egne regnskabsoplysninger samt deres oplysninger givet til Rigsrevisionen mener vi, at der er grundlag for at gå udgiftsbilagene igennem. Dette støttes også af en benchmark med de tre øvrige aftaleparter (øvrige brancheorganisationer, red.). Der er ingen af dem, der har et pengeforbrug, der bare minder om det, som Dansk Energi afholder," fremgik det af Jette Millers henvendelse til Energistyrelsen for to år siden.

Kammeradvokaten inddraget

På den baggrund inddrog Energistyrelsen Kammeradvokaten i en undersøgelse.

Dansk Energi har svarfrist på styrelsens udkast til udgangen af februar.

"Vi kender ikke Energistyrelsens endelige afgørelse, da den endnu kun foreligger som udkast. Da sagen er i proces, vil vi vente med at kommentere, til der foreligger en endelig afgørelse. Vi noterer os, at Energistyrelsen i deres udkast til afgørelse anfører, at regnskabsposterne vedrører energispareaktiviteter og ikke aktiviteter indenfor andre områder," skriver Dansk Energi i en mail til EnergiWatch.

Jette Miller mener, at undersøgelsen er trukket unødigt i langdrag, og hun kritiserer også, at afviklingsplanen for de for meget opkrævne kontingenter er sket uden hjemmel ifølge udkastet til afgørelse:

"Der findes ikke andre virksomheder, der har mulighed for at låne millioner af forbrugerne for så derefter at lave en aftale med sig selv, og ikke med staten, om tilbagebetaling over fire år (fra 2016, red.) uden renter. Men det er tilsyneladende, hvad Dansk Energi har gjort. Da staten ville føre tilsyn med opkrævningerne, hyrer Dansk Energi oven i købet nogle af landets dyreste advokater til bl.a. at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt staten overhovedet kan føre tilsyn med de midler som Dansk Energi forvalter på vegne af staten," siger jette Miller:

"Sagens opklaring har været præget af, at Dansk Energi i årevis har kæmpet med næb og klør for at undgå at sagen kom frem i dagens lys. Faktisk lige siden De Frie Energiselskaber påpegede de alvorlige problemer med administrationen allerede tilbage i november 2016," understreger hun.

EnergiWatch har forelagt kritikken for Dansk Energi, der ikke har yderligere kommentarer.

Revisorkritik

Da Rigsrevisionen kulegravede energispareordningen fremgik det, at Dansk Energis årlige omkostninger til at administrere ordningen var på mellem knap 6 og godt 13 mio. kr. i perioden 2012-2016. Rigsrevisionens gennemgang viste bl.a., at nogle selskaber ikke har haft opgjort omkostningerne til kontingenter til deres brancheforening korrekt:

"Ifølge reglerne i energispareordningen må kun administrative omkostninger, der knytter sig til energispareindsatsen, tælles med. Ikke desto mindre havde nogle selskaber f.eks. medregnet omkostninger til Dansk Energis Energisparepulje og til Energifonden, som ikke har noget med energispareordningen at gøre."

Ét selskab havde i 2010, 2011 og 2012 opgjort omkostninger til kontingent til Dansk Energi på mellem 4,5 og 5 mio. kr. om året. Dette skal sammenholdes med, at Dansk Energis samlede årlige omkostninger til at administrere energispareordningen var på mellem knap 6 og godt 13 mio. kr. i hele perioden," fremgik det i Rigsrevisionens beretning.

Energistyrelsen har efterfølgende gennemført omfattende stikprøvkontroller af el- og fjernvarmeselskabernes indberettede energibesparelser. I flere udkast til afgørelser, der i øjeblikket er i høring, kræver styrelsen omfattende korrektioner blandt især elselskabernes indberetninger.

Branchelobbys bilag om energibesparelser endevendes

Elselskaber risikerer kæmperegning efter kontrol af energibesparelser

Nu rammer de første afgørelser om elmonopolers spareprojekter

Jette Miller: Udvid kontrollen med elselskabernes energibesparelser

Rapport: Kraftige indikationer på snyd med energibesparelser i it-projekter

Tilsyn sår tvivl om vandtætte skotter i elkoncerner

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere