De historiske erfaringer med langvarige godkendelser af elnetselskabernes komplekse, økonomiske rammer er ikke gode. Og historien kan gentage sig og blive anderledes alvorlig, hvis selskaberne i fremtiden skal igennem en ansøgningsprocedure i Forsyningstilsynet, når de skal investere et muligt, tocifret milliardbeløb i landets elnet, når elektrificeringen af Danmark kommer op i tempo.

Sådan lyder vurderingen fra Anders Stouge, viceadm. direktør i brancheforening Dansk Energi, efter at Forsyningstilsynet i et offentliggjort notat forleden foreslog en ansøgningsprocedure med grundig dokumentation, når elnetselskaberne skal gennemføre investeringer, der ligger ud over de rammer, monopolselskaberne er underlagt med loft over, hvor meget de må opkræve hos elkunderne.

Ved en korsvej

"Det er rigtig godt set, at Forsyningstilsynet nu foreslår et tillæg til indtægtsrammerne (for de enkelte selskaber, red.), der er nødvendigt i forhold til den grønne omstilling, og som vi har plæderet for i efterhånden adskillige år."

"Men nu står vi ved en korsvej, hvor vi enten skal vælge en administrativ model eller en mere lean, såkaldt indikatormodel. Tilsynet foreslår en administrativ model baseret på ansøgninger, og her knækker den for os, at tilsynet med sit forslag ikke har inddraget de praktiske erfaringer. Historikken tilsiger, at vi får et tungt, langsommeligt og meget ressourcekrævende system, hvor der kan gå år, får man opnår godkendelser," siger Anders Stouge.

Han peger bl.a. på, at det set over en årrække fra 2005-2017 i gennemsnit har taget Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet, red.) mere end halvandet år at godkende investeringer, der ikke lå inden for selskabernes indtægtsrammer, og at hovedparten af elnetselskaberne modtog færdigbehandlede indtægtsrammer for reguleringens første år mere end 10 år efter ikrafttrædelsen.

"Elnetselskaberne har her knapt to et halvt år efter ikrafttrædelsen endnu ikke modtaget deres indtægtsrammeafgørelser for 2018, og Forsyningstilsynet har indtil videre anmodet Energistyrelsen om fristudskydelse tre gange," siger Anders Stouge:

"Så længe vi ikke har en smidig og hurtig sagsbehandling, vil det være stærkt problematisk at risikere, at investeringerne i den grønne omstilling forsinkes i årevis på grund af af bureaukratiske omstændigheder."

Større administrativ byrde

Forsyningstilsynet erkender, at forslaget om en ansøgningsbaseret metode indebærer en øget administrativ byrde for både virksomheder og tilsynet. regulator. Fordelen ifølge tilsynet er til gengæld en betydelig lavere risiko for overnormal forrentning eller overinvestering, ligesom den administrative byrde kan minimeres gennem tydelig vejledning om dokumentationskrav, og gennem detaljerede instruktioner og eksempler.

Tilsynet mener ikke, at en såkaldte indikatormodel, der automatisk godkender forhøjelser af selskabernes indtægtsrammer, er tilstrækkelig præcise og som tager højde for forskelle mellem virksomhedernes investeringsbehov.

Lars Naur: "Gebyropkrævning ligner en skjult konsolidering"  

"Jeg vil kraftigt anbefale, at der gennemføres et dybere arbejde med en fremtidig model, end det notat Forsyningstilsynet har lagt frem, som er et relativt kort teoretisk papir, så vi kan i mål hurtigst muligt. Der er ingen tvivl, at vi bliver nødt til at justere den nuværende regulering for at kunne den grønne omstilling, som Forsyningstilsynet meget fint beskriver. Men spørgsmålet er, hvilket redskab, der skal anvendes, og her advarer vi om at etablere et tungt system med lange tidshorisonter." siger Anders Stouge:

"Lugter af større tilsyn"

"Et ansøgningsbaseret system lugter af et meget større forsyningstilsyn, som kommer til at koste forbrugerne dyrt. Det er i sidste ende forbrugerne, der betaler," understreger Anders Stouge.

Forsyningstilsynet er 100 pct. finansieret af branchen, bl.a. af elnet- og selskaberne. I 2018 og 2019 opkrævede tilsynet henholdsvis 17, 5 mio. kr. og 23,6 mio. kr. fra elnetselskaber, hvor den forøgede opkrævning netop skyldtes øget tilsynsopgaver fra myndighederne, tilføjer han.

Den samlede omkostningsramme for Forsyningstilsynet er gebyrfinanseret, men den fastsættes på finansloven. I dag udgår rammen 96, 8 mio. med en budgetteret stigning på 23 mio. kr. i 2021.

Tilsyn foreslår grundige krav til energimonopolers grønne investeringer

Dansk Energi: Tempoet skal i vejret 

Dansk Energi: Tilsyn baserer ny analyse på historiebøger

Debat: Et partnerskab for hele energi- og forsyningssektoren