Det vil regeringen i folketingsåret
Klima- Energi og Forsyningsministeriets arie er om noget den meget omtalte klimalov, der med et reduktionsmål på 70 pct. i forhold til 1990-niveau skal agere dirigentpind for det næste årtis politik på området.
Det bærer ministeriets lovkatalog præg af, hvor netop klimaloven er den eneste nye lov på tapetet for Folketingsåret 2019-2020. Her fremgår det, at loven først forventes vedtaget i februar 2020. Klimaministeriet bekræfter dog overfor EnergiWatch, at det forventes, at aftalen ligger klar før jul, fuldstændig som statsministeren lovede for to uger siden til Dansk Industris topmøde:
"Vi vil have en klimalov på plads. Inden jul ikke," sagde Mette Frederiksen dengang ud i lokalet til sine kolleger blandt publikum.
Frederiksen vil skrive klimakontrakt med erhvervslivet
Sidenhen har flere blå partier meldt sig ind i folden for at støtte målet. Først var det de konservative, så Dansk Folkeparti og senest Liberal Alliance.
Liberal Alliance vil støtte regeringens klimalov
DF bakker op om klimamål på 70 procent
De Konservative klar til at støtte regeringens klimamål
Ministeriet meddeler dog, at formelle processer omkring vedtagelsen betyder, at trods enighed før jul, vil loven først blive vedtaget til februar.
I lovkataloget står det desuden klart, at regeringen stiler efter, at der skal ske en årlig opfølgning på resultaterne på klimaområdet, der skal køre parallelt med finanslovsforhandlingerne. Vejen til de 70 pct. reduktion, samt hvordan kravene skal udmøntes, skal ifølge regeringen ske i samråd med Klimarådet.
Den mulige gæst i lovkataloget, som er udeblevet, er til gengæld spørgsmålet om olie- og gasudvinding i Nordsøen. Det er derfor fortsat et åbent spørgsmål, hvorvidt licenserne forlænges. Samtlige af regeringens støttepartier ønsker nemlig at aflyse den 8. udbudsrunde, mens Socialdemokratiet har afvist at forholde sig til spørgsmålet.
SF og Radikale bakker fortsat op om olie- og gasudvinding
Efterår i Europa
De to første punkter på dagsordenen i ministeriet er dog dessiner fra EU, der forventes gennemført i oktober.
Først skal der ændres i loven om elforsyning, Energinet og om fremme af vedvarende energi. Det sker for at gennemføre elmarkedsforordningen, der blev vedtaget som en del af EU's Vinterpakke Clean Energy for All Europeans.
Derudover vil man ændre reglerne, således at Energinet får mulighed for at ændre eltransmissionsnettet, hvis der foreligger særlige hensyn til forskønnelse, står der i kataloget. Det aspekt har i løbet af i år fyldt en del især i forbindelse med netforstærkningen på Vestkysten og hvor meget, der skulle graves ned.
Andet punkt er en ændring af loven om naturgasforsyning og Energinet for at gennemføre det ændrede gasdirektiv. Lovforslaget indeholder en præcisering af transmissionsselskabers ansvar for gasforsyningssikkerhed, en præcisering af regler om ekspropriation for gasinfrastruktur og en ordensmæssig ændring af Forsyningstilsynets hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til andre landes energireguleringsmyndigheder, står der i kataloget.
I oktober forventer regeringen desuden, at der skal ændres på loven om registrering af ledningsejere for at fremtidssikre den. Den lovgivning blev højaktuel i forbindelse med etableringen af Kriegers Flak, da Landbrug & Fødevarer hev Energinet en tur i landsretten.
Landbrug & Fødevarer slæber Energinet i retten over Kriegers Flak
Sidste punkt på dagsordenen i oktober er, at de fem støtteordninger til anvendelse af biogas skal lukkes ned den 1. januar 2020, som det ligeledes tidligere er blevet meldt ud. Derudover vil regeringen åbne en kattelem i loven, der gør det muligt senerehen at stille skrappere krav til metanudslip fra biogasanlæg.
Nyt iblandingskrav på 7,6 pct.
Det europæiske hængeparti trækker spor ind i vinteren. I november regner regeringen nemlig med at ændre i iblandingskravet for at leve op til direktivet om vedvarende energi, hvor 10 pct. af energiforbruget i transportsektoren i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Det vil regeringen gøre ved at hæve iblandingskravet for biobrændsel fra 5,75 pct. til 7,6 procent. De resterende 2 pct. skal komme fra el, skriver regeringen.
Farvel til McKinsey
I det nye år vil regeringen i februar præsentere en ny regulering af fjernvarmesektoren, hvor der sættes loft over, hvor meget der kan opkræves af forbrugerne, samt præsentere løbende effektiviseringskrav.
Ændringen er en opfølgning på aftalen fra 2016 mellem Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Radikale Venstre. Dengang var der en del debat om den af branchen forkætrede McKinsey-rapport, som ifølge fjernvarmesektoren angav fuldstændig urealistiske effektiviseringskrav.
Den McKinsey-rapport er ifølge energiminister Dan Jørgensen blevet lagt i graven.
"Den meget berømte McKinsey-rapport om fjernvarmen. Det bliver ikke det dokument, jeg kommer til at bruge som bibel til at regulere den sektor," sagde energiministeren i august til Altinget.
Fjernvarmen: Forældet regnemodel bag omstilling af en halv mio. boliger
Energiaftalen og farvel til oliefyr
En række af lovændringerne, som regeringen har lagt i kakkelovnen til, er udløbere af sidste års brede energiaftale.
Blandt andet bebuder regeringen, at der skal ryddes op i loven om incitamenter til at gennemføre energibesparelser. Her vil regeringen blandt andet ophæve en række forældede love og i blandt andet i stedet indføre en abonnementsordning til individuelle varmepumper i forbindelse med skrotning af oliefyr.
Samtidig vil regeringen gøre de teknologineutrale udbud faste fra 2020-2024 og muligvis oprette en grøn pulje, der skal skabe kommunale incitamenter for udbygning af vedvarende energi.
I lovkataloget fremgår det desuden, at regeringen i februar vil gennemføre række ændringer af reguleringen af Energinet i forlængelse af aftalen om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet, som blev vedtaget sidste år.
Endeligt vil regeringen i forlængelse af den brede energiaftale ændre prisreguleringen for overskudsvarme.
Industrien raser over regeringens nedskæring
.jpg&w=384&q=75){kind=logo}