EnergiWatch

DF bakker op om klimamål på 70 procent

Ifølge Kristian Thulesen Dahl skal venstrefløjen ikke diktere klimapolitik. Han vil nå klimamål i fællesskab.

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

"Vi er parate til at skrive under på en klimalov, der definerer en målsætning i 2030 på de 70 pct."

Sådan skriver formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl torsdag i sit ugebrev.

Dermed har partiet tilsyneladende ændret holdning i klimadebatten.

Før seneste folketingsvalg bakkede kun Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale op om målsætningen om at reducere udledning af CO2 og andre drivhusgasser i Danmark med 70 pct. i 2030.

Under valgkampen mente Dansk Folkeparti, at debatten om klima var præget af "hysteri" og "overbudspolitik".

Nu er partiet tilsyneladende vendt på en tallerken.

"Det er ikke nogen let beslutning for os, for vi ved alle sammen, hvor svært det er at nå frem til de 70 pct.," skriver Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev.

Samtidig appellerer formanden til andre partier i Folketinget til at følge trop og bakke op om de ambitiøse klimamål.

"Med mange partier om bordet kan vi forhindre, at de ukloge beslutninger vinder indpas. Hive Socialdemokratiet i en retning, hvor det ikke bliver Enhedslisten og Alternativet, der dikterer dansk klimapolitik," skriver han.

I Socialdemokratiet er man glad for, at Dansk Folkeparti nu er klar til at støtte målet om de 70 pct.

"Det er positivt, at Dansk Folkeparti, der for fire måneder siden talte om klimatosser, nu vil være med til at finde en vej hen til målet om 70 procents reduktion," siger partiets klimaordfører, Anne Paulin, til Jyllands-Posten.

Borgerlig støtte til klimaplan glæder Synergi

De Konservative klar til at støtte regeringens klimamål

Grøn gas splitter rød blok

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere