Analytiker: Vestas ligger stadig svagt efter store amerikanske ordrer

Dagens to amerikanske ordrer på 359 MW og 230 MW kan ikke gøre op for et svagt 3. kvartal for Vestas, siger Sydbanks aktieanalysechef.
Foto: Vestas / PR
Foto: Vestas / PR

Vestas har mandag annonceret to større amerikanske ordre, hvilket bringer den samlede ordreindgang for tredje kvartal op på 1627 MW.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, forventer, at der bliver annonceret endnu flere, inden kvartalet udløber natten til tirsdag, men der tegner sig et billede af et lidt skuffende kvartal.

"Vi ligger svagt i det her kvartal. Det er det svageste kvartal målt på den annoncerede ordreindgang i et stykke tid. Vi er på 1600 MW, og det er et meget tungt skridt ned fra andet kvartal," siger han.

I andet kvartal annoncerede Vestas ordrer på 4601 MW, mens der var 1095 MW uannoncerede ordre, som blev kendt ved regnskabsaflæggelse.

"Vi ved jo godt, at ordreindgangen kommer meget i klumper, så indimellem skal der også være kvartaler, der ikke er helt lige så fantastiske. Lægger man det sammen, så er 2019 stadig bedre, end jeg havde regnet med ved indgangen til året," siger Jacob Pedersen.

Er ikke nervøs

Aktieanalysechefen har ikke specifikke forventninger til ordreindgangen på kvartalsbasis, men forventer en ordreindgang på 16.000 MW for hele 2019.

"Med det, der er i bøgerne nu, er det ikke sådan, at jeg er bævende nervøs for resten af året. Der ligger stadig mange PTC-kvalificerede (amerikansk støtteordning, red.) projekter i USA, som ikke er landet i bøgerne endnu," vurderer han og fortsætter:

"Men jeg vil også sige, at hvor jeg for et kvartal siden mente, at der var større chance for en positiv overraskelse end for en negativ, så ser billedet mere balanceret ud nu," lyder vurderingen fra Jacob Pedersen.

Med dagens to amerikanske ordre, der lyder på henholdsvis 359 MW og 230 MW, har Vestas annonceret ordrer på 10.327 MW i år.

Offentligheden har dog endnu ikke fået indblik i de uannoncerede ordre for tredje kvartal. Det sker, når Vestas 7. november offentliggør regnskab for kvartalet.

Britisk havpark står på gloende pæle

Analytiker spår om flere fyringer på danske vindfabrikker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også