Erhvervsliv vil tale handel og klima med Trump

Dansk Erhverv betegner Trump-besøg som "guld værd", mens Dansk Industri kalder det en anerkendelse af Danmark.
Foto: SAUL LOEB/AFP / AFP
Foto: SAUL LOEB/AFP / AFP
AF RITZAU

Hverken Dansk Erhverv eller Dansk Industri har klappet i hænderne, mens USA's præsident, Donald Trump, har indført toldbarrierer og raset mod den globale frihandel. 

Men klappet bliver der torsdag efter nyheden om, at Donald Trump kommer til Danmark på officielt besøg i september.

"Set med dansk erhvervslivs briller er besøget forrygende godt nyt. USA er ud over at være vores nære allierede en tæt handelspartner," skriver administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen. Han mener, at besøget er "guld værd".

Hos Dansk Industri glæder man sig også over, at Donald Trump kommer på besøg:

"Det er en stor anerkendelse af Danmark og dansk erhvervsliv, at den amerikanske præsident vælger at lægge et statsbesøg her."

"Vi håber at få lejlighed til at tale med Trump om handelspolitik og klimapolitik, som er to af de emner, der optager dansk erhvervsliv allermest lige nu," skriver direktør for Dansk Industri Thomas Bustrup.

Glæden er begrundet i, at USA trods handelsstridigheder med EU fortsat er blandt Danmarks største eksportmarkeder.

Samlet er eksporten af tjenester og varer, der tæller alt fra medicin til vindmøller, på 125 milliarder kroner ifølge Dansk Erhverv. 

Dansk Industri har analyseret sig frem til, at dansk virksomheder skaber 123.000 job i USA, og at amerikanske virksomheder skaber 101.250 job i Danmark.

"For eksempel life science-virksomheder har rigtig gode forudsætninger for at få endnu mere ud af det amerikanske marked, og her er præsidentbesøget en gylden mulighed for at åbne dørene for dansk erhvervsliv," skriver Brian Mikkelsen.

Donald Trump kommer til Danmark 2. september, hvor han skal mødes med kongehuset og statsminister Mette Frederiksen (S).

USA og Kina forhandler igen – Trump dropper trussel om ny told

Trump forventer at tale handel med Xi om få uger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også