Tyskland: Nye EU-regler kan ændre betingelser for gasledning

De juridiske rammer for gasrørledningen Nord Stream 2 vil måske blive tilpasset EU-regler, siger minister.
AF RITZAU

Tyskland overvejer at ændre de juridiske rammer for gasrørledningen Nord Stream 2 for at sikre, at de er i overensstemmelse med nye EU-regler. Det siger Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier.

"Jeg formoder, at der kan udarbejdes nye betingelser," siger Altmaier. 

"Men der vil klart ske visse ændringer. En gælder ejerskabet af gasrørledningen, da EU's regler kræver, at ejerskab til rørledning og produktion skal være under to forskellige ejere." 

Den tyske økonomiminister siger, at der også kan blive ændret på reglerne for, hvem der har adgang til gasrørledningen og på hvem, der kan sende gas igennem den.

Ifølge Altmaier er det op til Tyskland at træffe beslutning om ændringer. 

EU's medlemslande blev for en uge siden enige om en ændring af EU's gasdirektiv. Det indebærer, at gasrør fra tredjelande skal være omfattet af gasdirektivet, som EU-Kommissionen havde lagt op til i et forslag. 

Dermed gælder det også det omstridte projekt Nord Stream 2, der er planlagt til at løbe via Østersøen til Tyskland, mens allerede færdigbyggede projekter kan undtages. 

EU-landene og Europa-Parlamentet, hvor modstanden mod Nord Stream 2 er stor, skal nu forhandle direktivet på plads.

Det står ikke klart, hvor store konsekvenserne vil være for Nord Stream 2. Tekniske eksperter vurderer, at projektet kan gennemføres, men at det kan føre til flere vanskeligheder, forsinkelser og højere omkostninger. 

Den danske regering har ventet længe på en løsning fra EU.

Det er især Tyskland, som har forsvaret og presset på for at få Nord Stream 2, der kan blive en lukrativ aftale for tyskerne.

Østeuropa er skeptisk over for projektet, der går direkte imod EU's energipolitik om at mindske afhængigheden af russisk gas. Også den danske regering har udtrykt bekymring og modstand mod projektet.

Forsker forventer snart dansk ja eller nej til Nord Stream 2

Kontroversielt gasdirektiv på plads: Et enkelt 's' ændrede det hele

Samuelsen: Gasdirektiv er ikke lig med dansk ok til Nord Stream

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også