EnergiWatch

Beregning: Danmarks CO2-budget udløber om seks-ti år

Om seks-ti år er Danmarks CO2-budget opbrugt, viser beregning fra Greenpeace, som klimaministeren har afvist at lave.

Foto: Ritzau Scanpix/Sophia Juliane Lydolph/

Det var den 9. marts, at SF’s formand og klimaordfører Pia Olsen Dyhr bad energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) svare på, hvornår Danmarks tilbageværende CO2-budget er opbrugt.

Først 238 dage senere, den 2. november, har ministeren svaret, at det er "min overbevisning, at præmisserne for den efterspurgte beregning ikke er meningsfulde".

Med andre ord leverer Lilleholt ikke den ønskede beregning, der kunne have anskueliggjort, hvor travlt Danmark har med at nedbringe CO2-udledningerne for at være i pagt med Paris-aftalens mål om højst 1,5-2 graders temperaturstigning.

"Det er helt sort, at det skal tage ministeren otte måneder at finde ud af, at han ikke vil tage stilling til mit spørgsmål. Det er jo det, han skriver," siger Pia Olsen Dyhr.

"For mig understreger det endnu en gang, at regeringens pludselige fokus på det grønne bare er tom snak og valgflæsk. Deres klimaudspil indeholder patetisk få nye tiltag i en tid, hvor eksperterne er enige om, at vi skal rykke markant og hurtigt for at bremse klimaforandringerne."

Greenpeace har foretaget den budgetberegning, som ministeren ikke ser sig i stand til, og facit er ifølge organisationen, at den kurs, regeringen har lagt med forårets energiaftale og efterårets klimaudspil – som netop nu forhandles – er helt utilstrækkelig til at sikre klimamålene. Om seks-ti år vil Danmarks CO2-budget være opbrugt ifølge Greenpeaces beregninger.

Lars Chr. Lilleholt er i dag kaldt i samråd i Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg for at svare på, hvorfor regeringens udspil ikke lever op til de klimakrav, EU har pålagt Danmark.

"De danske ngo’er i 92-gruppen peger på nødvendigheden af et skærpet dansk mål om 100 pct. vedvarende energi i el- og varmesektoren og mindst 70 pct. reduktion af drivhusgasudslippet i 2030, set i forhold til 1990-niveauet," siger Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver hos Greenpeace.

Et CO2-budget beskriver, hvor mange ton CO2 der over tid stadig kan udledes, hvis man skal holde sig inden for de globale klimamål, som verdens lande har forpligtet sig på med Parisaftalen. FN’s klimapanel IPCC har i sine seneste rapporter givet sådanne bud på de tilbageværende globale CO2-budgetter, hvis henholdsvis 1,5 graders målet og to graders målet skal respekteres.

Tilbage i 2016 bad Enhedslistens Søren Egge Rasmussen klimaministeren om at omregne disse globale CO2-budgetter til de tilbageværende budgetter for både EU og Danmark, og den beregning leverede ministeren faktisk. F.eks. blev det tilbageværende CO2-budget for Danmark angivet til en udledning på 310 mio. ton, hvis der skal være bare 50 pct. chance for at sikre 1,5 graders målet.

Pia Olsen Dyhr ønskede med sit spørgsmål i marts at få besvaret, hvornår dette danske CO2-budget er opbrugt, såvel hvis man fortsætter med de nuværende udledninger, som hvis man udfaser brugen af fossile brændsler i den takt, regeringen har lagt op til, dvs. uafhængighed af fossil energi i 2050. SF’s formand ønskede en beregning med den forudsætning, at det resterende globale råderum blev fordelt ligeligt på verdens borgere.

Når Lars Chr. Lilleholt ikke vil levere den ønskede beregning og kalder den ’ikke meningsfuld’, er det med to begrundelser:

For det første, at Danmark i sin klimapolitik henholder sig til de mål for CO2-reduktion, som EU har vedtaget og pålagt de enkelte medlemslande. Regeringen er bevidst om, at de gældende EU-mål ikke er skrappe nok til at sikre Paris-målene og skal skærpes, men man nøjes alligevel med at referere til EU’s gældende beslutninger.

For det andet, at et ligeligt fordelt CO2-budget pr. verdensborger ikke tager hensyn til, at forskellige lande og regioner ikke har samme muligheder for CO2-reduktion via f.eks. vedvarende energi og energieffektivisering og ej heller samme omkostninger ved at gøre det.

På den baggrund afviser Lars Chr. Lilleholt at lave den ønskede beregning og dermed give en fornemmelse af, hvor meget det haster for Danmark med at nedbringe CO2-udledningerne.

"Når det er sagt, står det enhver frit for at foretage den efterspurgte beregning," tilføjer ministeren så i svaret og leverer i et bilag de data, der faktisk muliggør beregningen.

Således gentages fra 2016-svaret til Søren Egge, at Danmarks "hypotetiske delbudget" er på 310 mio. ton CO2, hvis 1,5 graders målet med 50 pct. sandsynlighed skal kunne sikres. Og dertil oplister ministeren de fremtidige danske CO2-udledninger år for år, idet man medregner CO2-effekten frem til 2030 af forårets energiaftale og i tiden fra 2030 til 2050 antager et gradvist fald til næsten nul CO2-udledning.

Og nu har miljøorganisationen Greenpeace så lavet den ret enkle beregning, som SF-formanden ikke har kunnet få, og fundet, at et dansk CO2-budget på 310 mio. ton vil være opbrugt allerede i 2028, hvis man bruger ministeriets antagelse om ’høj effekt af energiaftale og lav udledning’. Antager man i stedet, at energiaftalen får lav effekt, og at udledningerne bliver højere som resultat af f.eks. højere økonomisk vækst, ja, så slipper CO2-budgettet op allerede i 2025, altså om godt seks år. Fra da af skal Danmark således ingen CO2 udlede overhovedet, hvis Paris-målet skal holdes.

Med andre ord: En kurs, hvor udledningerne gradvist aftrappes over hele perioden 2018-2050, er ganske utilstrækkelig.

Som kompensation for klimaministerens ikke-svar har Greenpeace også fremsendt en egen beregning til SF’s Pia Olsen Dyhr, baseret på de nyeste opgørelser af det globale CO2-budget i IPCC’s rapport om 1,5 graders målet fra oktober.

Med den usikkerhed, der er forbundet med sådanne estimater, angiver IPCC det tilbageværende globale budget i tiden frem til 2050 til 770 milliarder ton CO2, hvis der skal være bare en fifty-fifty chance for at blive på 1,5 grads opvarmning. Hvis man vil have to tredjedels chance for ikke at overskride temperaturgrænsen, falder det tilbageværende budget til 570 milliarder ton CO2.

Omregner man dette globale budget til budgettet pr. verdensborger og ganger med Danmarks befolkning, finder man ifølge Greenpeace et resterende CO2-budget for Danmark på 275-372 millioner ton, afhængig af om man ønsker to tredjedels eller blot fifty-fifty chance for at holde 1,5 grader. I sin budgetberegning har Greenpeace taget højde for Danmarks historiske ansvar, dvs. at vi i Danmark gennem mange årtier har haft glæde af en højere CO2-udledning pr. indbygger, end det globale budget giver plads til, og markant højere end de fleste andre landes befolkninger har haft.

Dette tilbageværende budget sammenholder Greenpeace med summen af de gradvist faldende årlige udledninger fra nu og frem til 2050, som de er angivet i klimaministerens bilag: i alt 729 mio. ton CO2.

"Denne samlede udledning, som den er fremskrevet af regeringen, er altså milevidt fra at leve op til et dansk 1,5 grads CO2-budget, ja, faktisk det dobbelte af budgettet," siger Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver hos Greenpeace.

Det er på den baggrund, at 92-gruppen, der er de danske miljø- og udviklingsorganisationers fælles forum, nu appellerer til regeringen og Folketingets partier om et fælles, skærpet mål om 70 pct. reduktion af de danske udledninger i 2030 og fuldstændig omstilling til vedvarende energi i el- og varmeforsyningen på samme tidspunkt.

På dagens samråd i folketingsudvalget og i de aktuelle forhandlinger om en dansk klimaaftale skal Lars Christian Lilleholt forholde sig til, at energiaftalen fra foråret og det nylige klimaudspil tilsammen ifølge Greenpeace og 92-gruppens klimaudvalg kun kan sikre 42 pct. – ikke 70 pct. – reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030, set i forhold til 1990-niveauet.

"Vi leverer gerne input, hvis ministeren mangler ideer," siger Pia Olsen Dyhr.

"SF har lige lavet et klima- og trafikudspil med fokus på at reducere vores CO2-udledning. Vi vil indføre roadpricing og afgift på flyrejser, og så vil vi stoppe salget af diesel og benzinbiler og samtidig sikre mindst en million elbiler i 2030. Inden længe følger vi op med et udspil om landbrug og fødevarer."

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Forsiden lige nu

NKT-formand: Stort arbejde at genvinde investorernes tillid

Med udsigt til et elendigt 2018 – og sandsynligvis et rædselsfuldt 2019 – skal alle kræfter nu sættes ind på at gøre NKT lettere at forstå for investorerne. Samtidig skal selskabet vinde svære kampe om lukrative ordrer, lyder det fra formand.

Goldwind matcher Siemens Gamesa i Kina

Den kinesiske mølleproducent introducerer markant opgradering af satsningen til søs med tre nye havmøller, mens også en landmølle til lave vindforhold føjes til porteføljen.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere