Professorer: Billig strøm kvæler forbrugeres grønne bevidsthed

De danske forbrugere vil miste interessen i at vælge energirigtige løsninger, når strømmen bliver billigere, advarer to professorer.
AF POLITIKEN

Forbrugerne bliver ikke mere bevidste brugere af el, når prisen på strøm bliver billigere, lyder vurderingen fra to eksperter, Politiken har talt med.

Det helt afgørende for den grønne omstilling er, at forbrugerne har en interesse i at vælge energirigtige løsninger, slår professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Henrik Lund fast.

"Forbrugerne mister motivationen til at vælge det energirigtige køleskab i klasse A, hvis det bliver billigere at bruge el, og hvorfor skifte de gamle elpaneler i sommerhuset ud med en moderne energibesparende varmepumpe, hvis det bliver billigere at holde de gamle paneler kørende."

Lignende overvejelser gør professor i forbrugeradfærd John Thøgersen fra Aarhus Universitet sig.

"Når el bliver en mindre post i budgettet, vil det ifølge de fleste eksperter ikke få forbrugeren til at interessere sig mere for, hvilket elselskab de har – nærmere endnu mindre. Gevinsten ved at skifte selskab er så minimal, at den ikke kan motivere nogen til noget som helst," siger professoren, der beregner besparelsen i rå elpris til højst at kunne blive til 100 kroner om året.

I regeringen erkender energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), at en lavere elpris kan ramme spareiveren.

"Det er rigtigt, at afgifterne på forbrugernes elregning bliver mindre og mindre, og det kan skabe et reduceret incitament til at spare på elregningen. Derfor skal vi fortsat have fokus på at sikre, at besparelser gennemføres der, hvor det er fornuftigt. Samtidig må vi også konstatere, at tiden er løbet fra den måde, vi har indrettet vores afgifter på, og at de høje elafgifter efterhånden spænder ben for, at flere vælger grønnere og mere effektive løsninger såsom varmepumper," skriver Lars Chr. Lilleholt i en mail til Politiken.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

Beregning: Energiudspil øger ikke uligheden

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også