Maersk klar til at åbne pungen endnu mere

På trods af det markante fald i likvider fastholder den nye topchef til, at der fortsat er penge nok til også offensive investeringer.
Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto/Arkiv
Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto/Arkiv

Maersk har i den seneste tid måttet investere for mere, end hvad der kommer i kassen. Det konstaterer Børsen, der har set på de frie pengestrømme i koncernen, der i fredags præsenterede sit første kvartalsregnskab, efter at Søren Skou blev konstitueret som topchef efter afskedigelsen af Nils Smedegaard.

Efter at have brugt flere penge på investeringer, end der kom ind via driften, i både i første og andet kvartal af året, er Maersks likvider faldet med næsten en milliard dollar, noterer avisen sig. Fra 12,4 til 11,5 mia. dollar (76,4 mia. kr.). Søren Skou konstaterer dog, at det fortsat er "mange penge", og at der er råderum til såvel offensive som defensive aktioner.

"De nuværende markedsforhold viser, at vi har den rigtige kapitalstruktur, der gør, at når man opererer i industrier som vores, der er cykliske og volatile, bliver man ikke blæst omkuld, fordi man har nogle dårlige kvartaler. Det gør, at man kan gøre noget offensivt, hvis man vil, og det er nogle af de ting, vi skal overveje i vores strategiske review," siger han til avisen.

Da den tidligere Line-chef blev indsat som øverste boss i juni var det netop med opgaven at gennemtrawle samfulde aktiviteter i Maersk. Der er siden blevet spekuleret en del i, hvad en sådan gennemgang vil resultere i, og hvor gennemgribende den vil være for koncernen. Mange analytikere – senest to styks i Børsen – peger på den plausible mulighed for et frasalg af landets største olieselskab, Maersk Oil, der skønnes betimelig ud fra såvel en generel markedsbetragtning som at Maersk tabte den store kontrakt på Al-Shaheen i Qatar.

Skou om slunken oliefremtid: "Jeg har svært ved at se, hvad vi kan gøre ved det"

Her er overblikket over Maersk-regnskabet

Maersk Oil taber fart i første halvår

"Maersk Oil skal bare malkes"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også