Nyt Nordsø-fund overrasker Wintershall

Wintershall har haft succes med en række efterforskningsboringer i Skarfjell-feltet, som ligger 40 kilometer fra den store Troll A-platform i den nordøstlige del af Nordsøen.
Ifølge Oljedirektoratet er der tale om fund af både olie og gas. Det er anden gang, Wintershall og partnerne i feltet har succes med prøveboringer i området.
Foreløbig har forventningen været, at det var muligt at udvinde mellem 60 og 160 mio. tønder olie fra Skarfjell, men det tal er øget voldsomt.
Skarp kritik af dansk oliejagt i havet ved Grønland
Overgår forventninger
Foreløbige beregninger anslår således, at Wintershall kan udvinde mellem 120 og 230 mio. tønder olie fra de nye brønde. Herudover skulle det være muligt at udvinde mellem 8 til 15 mia. m3 gas.
Udsigterne for Skarfjell ligger altså nu mellem 180 og 390 mio. tønder olie, og det begejstrer det tyske selskab.
"Vi er ekstremt tilfredse med resultaterne fra denne brønd, som har bekræftet vores geologiske model. Faktisk overgår kvaliteten i reservoiret vores forventninger, og det ser ud til, at vi har skabt forbindelse til en fortsat udvinding af kulbrinter," siger Guy Oakes, efterforskningsdirektør for Wintershall Norge, i en meddelelse.
Han oplyser, at de stærke fund i Skarfjell-projektet sender Wintershall og partnerne ind i udviklingsfasen.
Disse selskaber konkurrerer om Nordsølicenser
Aktive i Danmark
Wintershall har en ejerandel på 35 pct. og er operatør på feltet. Capricorn og Bayerngas sidder begge på 20 pct., Edison International Norway 15 pct. og tyske RWE Dea har 10 pct.
Wintershall er en del af industrikoncernen BASF Group. Selskabet har tre offshore-licenser i Danmark, men driver i øjeblikket ingen selvstændig olieproduktion.
Til gengæld har Wintershall en andel på 35 procent af Hibonite-boringen, hvor de øvrige licenstagere er Bayerngas, Nordsøfonden og EWE Vertrieb.
Mærsk øger sin oliesatsning i Kurdistan
Iranere på vej med russisk olieaftale
Olieselskaber trækker sig fra Danmark
Relaterede artikler:
Skarp kritik af dansk oliejagt i havet ved Grønland
For abonnenter
Strejke på skotsk DONG-anlæg afgøres onsdag
For abonnenter