Mærsk øger sin oliesatsning i Kurdistan

Maersk Oil har overtaget 40 procent af to blokke i den nordlige del af Irak fra Repsol.
Foto: Maersk
Foto: Maersk
/ritzau/

A.P. Møller - Mærsk øger sin satsning på at få del i de store oliereserver i den kurdiske region af Irak.

Maersk Oil har overtaget 40 procent af to blokke, hvor der ledes efter olie. Myndighederne har godkendt transaktionen, oplyser Maersk Oil i en pressemeddelelse tirsdag.

Andelene er købt af firmaet Repsol, som dermed reducerer sin ejerandel til 40 procent i de to blokke, men fortsat som operatør har ansvaret for arbejdet med at finde olie i de to blokke. Den regionale regering er den tredje partner i samarbejdet med en andel på 20 procent.

Maersk Oil oplyser ikke noget om, hvor meget det betaler for ejerandelene.

Selskabet har tidligere betegnet hele den kurdiske region som meget lovende. Siden 2004 er der fundet reserver svarende til over syv milliarder tønder olie og prognoser peger på, at undergrunden kan indeholde op til 45 milliarder tønder olie, påpeger selskabet.

Maersk Oil købte sin første olielicens i Kurdistan i 2011.

"At være til stede og aktiv i et af verdens mest lovende og udforskningsbassiner er en fundamental del af Maersk Oils strategi," siger selskabets administrerende direktør, Jakob Thomasen, i forbindelse med den seneste investering.

A.P. Møller - Mærsk har en målsætning om, at olieforretningen i 2020 skal have øget sin daglige produktion til 400.000 tønder olie.

I øjeblikket producerer Maersk Oil cirka 235.000 tønder om dagen, det laveste niveau i mange år.

Mærsk klar til irakisk olieboom

De har verdens 10 største oliereserver

Oliefald efter OPEC-møde

Iran klar til oliepris på 20 dollar

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også