DONG vil bore i Barentshavet
DONG Energy planlægger at bore efter olie i Barentshavet. Det skriver Børsen på baggrund af kilder "centralt" i energiselskabet.
Investeringerne er ikke endelig besluttet af DONG's bestyrelse, men de ses som noget af det mest oplagte i selskabets jagt på at udvide forretning.
"Dette område i Barentshavetstår øverst på den strategiske ønskeliste," siger den interne kilde i DONG til Børsen.
DONG Exploration & Production (E&P) er ligesom DONG Wind Power en del af selskabets udpegede vækstområder.
Selskabet har erklæret i sin 2020-strategi, at man om seks år vil producere 150.000 boe om dagen mod 78.000 i 2012.