Atlantic Petroleum idømmes største bøde nogensinde på Fondsbørsen

Det færøske olieselskab har fået en bøde, der svarer til omkostningerne ved at være børsnoteret i to år, for gentagne gange at have brudt flere af Fondsbørsens regler.
På billedet ses bestyrelsesformanden i Atlantic Petroleum, Ben Arabo. | Foto: Atlantic Petroleum
På billedet ses bestyrelsesformanden i Atlantic Petroleum, Ben Arabo. | Foto: Atlantic Petroleum
AF RITZAU FINANS

Atlantic Petroleum er blevet idømt den største bøde, der nogensinde er blevet givet på den danske børs.

Det sker, efter at olieselskabet gentagne gange har brudt flere af Fondsbørsens regler, skriver Berlingske Business.

Bøden er på omkring 1 mio. kr. - eller hvad der svarer til omkostningerne ved at være børsnoteret i to år. Fortsætter overtrædelserne, kan Atlantic Petroleum i værste fald blive smidt af den danske fondsbørs.

"Det er den største afgift, vi har pålagt et børsmedlem eller børsnoteret selskab. Det er ekstraordinært, at vi gør det, og det skyldes graden af overtrædelserne, og at det er sket gentagne gange," siger Jakob Kaule, der er chef for overvågning på Fondsbørsen, til Berlingske Business.

Selskabets aktier har siden maj været suspenderet fra handel på Fondsbørsen. Dengang lød forklaringen, at "der er væsentlig tvivl om, hvorvidt selskabet opfylder reglerne for udstedere af aktier".

Mark T. Højgaard, der er administrerende direktør i Atlantic Petroleum, erkender i en mail over for Berlingske Business, at der er blevet begået fejl. Han forklarer, at selskabet har haft en periode i 2018 med udfordringer omkring rettidige annonceringer.

Han skriver endvidere, at Atlantic Petroleum har taget påtale og bøde fra Nasdaq (Fondsbørsen, red.) til efterretning, og at der er blevet strammet op på procedurerne omkring annoncering.

Atlantic Petroleum: Stort minus på nedskrivning af Orlando-felt

Atlantic Petroleum skifter hele bestyrelsen ud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også