Minister kalder brud på sanktioner "dybt alvorligt"

Hvis Dan-Bunkering har overtrådt EU-sanktionerne og medvirket til at sende brændstof til russiske kampfly i Syrien, er erhvervsministeren klar til at retsforfølge selskabet, skriver DR.
Foto: Jan Bjarke Mindegaard
Foto: Jan Bjarke Mindegaard

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er klar til at lade myndighederne retsforfølge olieleverandøren Dan-Bunkering, hvis det viser sig, at selskabet har overtrådt EU-sanktioner og leveret jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien. Det sker efter Danmarks Radio søndag rapporterede, at Dan-Bunkering ifølge mediets oplysninger har været med til at sende mindst 30.000 ton brændstof til Syrien via en russisk forretningspartner.

"Der er jo op til fire års fængsel for at overtræde sanktionerne. Og det er helt sikkert, at hvis der sker overtrædelse af sanktionerne, vil danske myndigheder retsforfølge de danske virksomheder, siger Rasmus Jarlov til DR.

Han tilføjer, at han bestemt mener, at man godt kan forlange, at virksomheder har styr på de gældende sanktioner. Han kalder det samtidig "dybt alvorligt", hvis man som virksomhed bryder sanktioner mod et land i borgerkrig, hvor folk bliver slået ihjel.

DR har forsøgt at få en kommentar fra Dan-Bunkering og ejeren af virksomheden Torben Østergaard-Nielsen, men ingen af dem har ønsket at kommentere sagen. Selskabets advokat skriver til DR, at Dan-Bunkering ikke har leveret brændstof til Syrien eller handlet i strid med EU-regler. I alt otte personer er anklaget i sagen i USA, heriblandt fra den russiske forretningspartner, mens Dan-Bunkering ikke er sigtet eller tiltalt i hverken USA eller Danmark, skriver DR.

Politi undersøger dansk firmas rolle i sag om jetbrændstof til Syrien

Medie: Brændstof fra dansk oliefirma endte i russiske fly i Syrien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"