Reduceret efterspørgsel fra Kina vil sænke oliepriser

For mindre end to måneder siden truede Kina med at pålægge afgifter på amerikansk råolie, men nu har verdens største oliekøber trukket sin trussel tilbage.
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Kinas droppede told på amerikansk råolie, er et tegn på, at USA er for stor til at ignorere på oliemarkedet.

Det skriver Bloomberg News.

For mindre end to måneder siden truede Kina med at pålægge afgifter på amerikansk råolie, men nu har verdens største oliekøber trukket sin trussel tilbage. Det er nu kun brændstof som diesel, benzin og propan der bliver ramt af afgifterne den 23. august.

Truslen blev trukket tilbage, efter at Kinas største oliekøbere, inklusiv den største raffinaderiejer, Sinopec, er begyndt at undgå amerikanske leverancer for at undgå told.

"Det ser ud til, at markedet fokuserer på den reducerede efterspørgsel fra Kina, som skyldes handelskrigen mellem USA og Kina," siger William O'Loughlin, som er investeringsanalytiker hos Rivkin Securities til Reuters.

Ifølge Reuters vil Brent-olien falde med 1,5 pct. på ugebasis, mens WTI-olien vil falde med omkring 2,5 pct.

"USA har været og vil være hovedkilde til den globale olieproduktion. Med adskillelige nye raffinaderier, som åbnes de næste par år, vil Kina fremover være forsigtig med at tage beslutninger, der kan skade dets raffinaderiindustri," siger Den Syharil, som er analytiker i konsulenthuset FGE, til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 72,21 dollar mod 72,58 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 66,85 dollar mod 67,06 dollar torsdag eftermiddag.

Fredag morgen koster en troy ounce guld 1212,22 dollar mod 1213,91 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber fredag morgen 6207 dollar mod 6198 dollar torsdag eftermiddag.

Analytiker ser oliepris på 90 dollars efter Iran-sanktioner

Handelskrigseskalering sænker oliepriserne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også